Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu kan politiet forbyde ophold et sted

112
Torsdag 9. april 2020 kl. 14:00

Nu kan politiet forbyde ophold et sted
Arkivbillede


AF Klaus Hansen

Politiet har nu mulighed for at forbyde ophold på offentlige steder, hvis personer er for tæt på hinanden, og et påbud om at forlade stedet ikke skønnes at have effekt. Det nye forbud vil indgå som en overvejelse i politiets daglige coronaindsats – også i påsken, siger rigspolitichefen.
Efter Folketinget indførte midlertidige restriktioner for begrænse coronasmitte i Danmark og forbød forsamlinger af mere end 10 personer ude og inde, fik politiet samtidig mulighed for at påbyde forsamlede personer at forlade stedet.

Imidlertid har der nogle steder været udfordringer med, at politiet flere gange har måttet vende tilbage og udstede påbud samme sted. Derfor har Folketinget åbnet mulighed for, at politiet kan indføre et forbud i op til syv dage mod, at nogen opholder sig på et afgrænset offentligt sted, hvor personer typisk befinder sig tæt på hinanden, fx strande, pladser, veje og parker.

Forbuddet kan indføres, hvis politiet skønner, det er nødvendigt for at hindre smittefare på stedet, og at påbud på stedet ikke skønnes at være tilstrækkeligt.

"Et opholdsforbud er en ekstra mulighed for at stoppe smittefare et sted, hvor folk bliver ved at være for tæt på hinanden. Det vil typisk være efter de situationer, hvor vi flere gange har spredt forsamlingen med et påbud. Det er et nyt redskab i værktøjskassen, som vi vil bruge, hvis folk ikke forstår at følge reglerne", siger rigspolitichef Thorkild Fogde.

Et opholdsforbud skal skiltes på stedet, og offentliggøres på coronasmitte.dk.

Fakta
Ophold i området kan herefter medføre bøde for alle, der opholder sig i området uanset antal. Det vil dog stadig være tilladt at passere igennem området, fx løbe tur, lufte hund m.v. Bøden er på 2.500 kroner og kan stige i gentagelsestilfælde.

Den nye regel fremgår af § 10 i ’bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19,’ som er udstedt i medfør af epidemiloven (Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme).

Reglen er indsat i forlængelse af to andre gældende regler i samme bekendtgørelse:

Dels § 1, som forbyder at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er til stede.

Og dels § 2, hvor politiet kan påbyde personer at forlade et sted, hvis der ifølge af § 2 befinder sig flere end 10 personer på et offentligt tilgængeligt sted på en sådan måde, at der efter politiets skøn er særlig fare for smitte med covid-19.

Forbud mod ophold kan alene udstedes for mindre, afgrænsede områder som fx parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne, forretninger, indkøbscentre i åbningstiden, campingpladser.

Forbud kan ikke udstedes for større områder, f.eks. en bydel.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
112
Smykker, kontanter og et dankort stjålet ved indbrud
Smykker, kontanter og et dankort stjålet ved indbrud
112
Flere indbrud og indbrudsforsøg i Hvilsom
Flere indbrud og indbrudsforsøg i Hvilsom
112
El-værktøj stjålet fra Søhalevej
El-værktøj stjålet fra Søhalevej
112
To indbrudstyve spottet på overvågningskamera kl. 02.58 i nat
To indbrudstyve spottet på overvågningskamera kl. 02.58 i nat
112
Forsøg på indbrud - politiet opfordrer til opmærksomhed omkring to personer og en bil
Forsøg på indbrud - politiet opfordrer til opmærksomhed omkring to personer og en bil
112
Få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten
Få et indtryk af politiets uddannelser og hverdagen i politiskjorten
112
Endnu et indbrud i området
Endnu et indbrud i området
112
Indbrud i lagerbygning på Kraghøjvej
Indbrud i lagerbygning på Kraghøjvej
112
Hundepatrulje sendt ud for at følge blodspor på Bluhmesgade i Arden
Hundepatrulje sendt ud for at følge blodspor på Bluhmesgade i Arden
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev