Del på Facebook   Print siden

Nu kan borgere hjælpe biologer med at blive klogere på mårdyr

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 20. januar 2022 kl. 09:00

Nu kan borgere hjælpe biologer med at blive klogere på mårdyr
Arkivbillede


Af: Birgitte Holm

Nu kan borgere hjælpe biologer med at blive klogere på mårdyr

Med hjælp fra helt almindelige danskere vil forskningsinstitutioner og organisationer nu samarbejde om at blive klogere på, hvad der truer mårdyr i Danmark.

De fleste af Danmarks syv arter i mårfamilien er nu på listen over dyr, der er truet på kort eller lang sigt. Skovmår, odder og ilder er bare nogle af de syv forskellige arter.

Men faktisk ved man utrolig lidt om, hvad der truer især arterne i mårfamilien. Dyrene er nemlig sky, primært aktive om natten og færdes generelt steder, hvor mennesker ikke kan få øje på dem.

Derfor har Aarhus Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, AQUA Akvarium & Dyrepark og Dyrenes Beskyttelse nu igangsat projektet Fokus på Mårdyr, der skal skaffe viden som grundlag for at kunne hjælpe mårdyrene. Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden.

Fra nu af kan alle, der finder døde mårdyr i naturen eller langs vejene, eller som regulerer husmårer eller ildere, indlevere dem til undersøgelse. På den måde kan dyrene blive undersøgt for dødsårsag, alder, reproduktion, mv. Registrering af fundsteder vil samtidig give overblik over arternes udbredelse.

– De trafikdræbte mårdyr kan fortælle os meget. Ved at indsamle dyrene kan vi som forskere få viden om dyrenes levevis og sundhedstilstand, fødevalg, indhold af gifte med mere. Derfor vil vi rigtig gerne opfordre folk til at have en pose med i bilen, registrere fundsted, samle dyret op og så aflevere det til undersøgelser, siger Morten Elmeros fra Aarhus Universitet, der er projektleder for Fokus på Mårdyr.

Hold øje med mårdyr i vejkanten
Da de fleste mårdyr er fredede, kan de trafikdræbte dyr være en god kilde til viden om dyrenes levevilkår og status, som ellers ville være svær at få. Derfor har forskere og organisationer brug for danskernes hjælp.

Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, glæder sig over projektet:

– Det er så trist, at så mange mårdyr dræbes i trafikken. Men hvis folk vil hjælpe med at indsamle dyr, er de ikke døde forgæves men vil bidrage med viden og dermed grundlag for at hjælpe bestandene. Derfor håber vi, at helt almindelige mennesker vil hjælpe til, så vi kan få viden, der på sigt kan hjælpe mårdyrene, siger Bo Håkansson.

Også Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, glæder sig over samarbejdet:

– Som jægere har vi også en grundlæggende naturglæde og arbejder derfor også generelt for at hjælpe trængte arter og bestande, uanset om de er jagtbare eller ej. Sunde bestande er udtryk for en sund natur. Derfor lægger vi fra Danmarks Jægerforbunds side stor vægt på at bidrage til at vende udviklingen for mårdyrene, og derfor er projektet vigtigt, siger Niels Søndergaard.

I AQUA Akvarium & Dyrepark arbejdes der dagligt med at vise flere forskellige af de danske mårdyr:

– Mårdyrene er energiske og vildt spændene rovdyr, og de er vigtige for den danske natur. Det er derfor af stor betydning, at vi ved så meget om de danske bestande som muligt. Den viden hjælper arbejdet med at bevare arterne herhjemme, og det er viden, vi vil dele med danskerne samtidig med, at de kan se mårdyrene, der ellers lever ret hemmeligt liv i naturen, siger leder af AQUA Akvarium & Dyrepark, Lisbeth Skovmand Høgh.

Fra Dyrenes Beskyttelse udtaler projektleder Michael Carlsen:

– Mårdyrene er under pres på mange fronter, hvorfor flere af dem nu også er rødlistede. Bag denne bestandsmæssige mistrivsel ligger selvfølgelig også individuelle udfordringer – udfordringer som betyder forringet velfærd for de enkelte mårdyr. Da Dyrenes Beskyttelse arbejder for bedre dyrevelfærd også for de vilde dyr, finder vi det oplagt at gå ind i et projekt som dette.

Sådan kan du hjælpe, hvis du ser et dødt mårdyr

1. Hav altid en stor plasticpose med i bilen

2. HUSK at registrere fundsted og dato for dyret

3. Frys dyret ned eller aflever det hurtigt på et af projektets indsamlingssteder

Læs mere på maardyr.dkYour text to link... om projektet og hvordan du registrerer og afleverer fundet.

HUSK, at trafiksikkerhed går forud for alt andet! Er du i tvivl, om det er sikkert at standse, så lad være!

Fokus på mårdyr

Der findes syv hjemmehørende arter af mårdyr i Danmark: Lækat, brud, ilder, skovmår, husmår, grævling og odder. Bortset fra grævling er alle arterne kategoriseret som "Rødlistede" på den danske rødliste over arter, der enten er decideret truede eller i tilbagegang.

Bag projekt Fokus på mårdyr står Aarhus Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, AQUA Akvarium & Dyrepark og Dyrenes Beskyttelse.

Med præcise oplysninger kan indsamlingerne også bidrage med information om arternes udbredelse, og hvordan de bruger landskabet. Viden, der lige nu er utrolig lidt af. Derfor tæller alle registreringer af døde mårdyr. Det kan være trafikdræbte mårdyr, bifangster i fælder eller dyr, der er taget af kat eller hund. Projektet er også interesseret i at modtage husmår og ilder fra regulering.

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Sandefjord kammerkor fra Norge besøger Als og Mariager d. 18. og 19. juni
Sandefjord kammerkor fra Norge besøger Als og Mariager d. 18. og 19. juni
Mariagerfjord og omegn
Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov
Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov
Mariagerfjord og omegn
Bredbåndspulje med nye muligheder i Mariagerfjord
Bredbåndspulje med nye muligheder i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Årets sommerkoncert med Mariagerfjord Korskole er tilbage
Årets sommerkoncert med Mariagerfjord Korskole er tilbage
Mariagerfjord og omegn
Køb eksklusivt stentøj uden at blive klædt af til skindet - JA TAK på Fjordavisen
Køb eksklusivt stentøj uden at blive klædt af til skindet - JA TAK på Fjordavisen
Mariagerfjord og omegn
Foreningsværksted taget imod med kyshånd
Foreningsværksted taget imod med kyshånd
Mariagerfjord og omegn
Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers
Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers
Mariagerfjord og omegn
Kombineret træningsløb og 2. afdeling af Mariager Fjord Orienteringsklub intro og begyndertræning
Kombineret træningsløb og 2. afdeling af Mariager Fjord Orienteringsklub intro og begyndertræning
Mariagerfjord og omegn
Lad os omtale din mærkedag ganske gratis
Lad os omtale din mærkedag ganske gratis
Mariagerfjord og omegn
Skal der nedsættes en arbejdsgruppe m.h.p. fornyelse af udsmykningen i Byrådssalen
Skal der nedsættes en arbejdsgruppe m.h.p. fornyelse af udsmykningen i Byrådssalen
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev