Annonce
Del på Facebook   Print siden

Normeringer skal følge med børnene i forårs-SFO

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 25. januar 2023 kl. 16:00

Normeringer skal følge med børnene i forårs-SFO
Billede af Esther Merbt fra Pixabay


Normeringer skal følge med børnene i forårs-SFO

Af: BUPL

Ny EVA-undersøgelse viser store forskelle på forårs-SFO i landets kommuner. BUPL fastslår, at det er afgørende for børnenes start på skolelivet, at normeringerne fra børnehaven følger med i forårs-SFO.

Når store børnehavebørn med sommerfugle i maven går ind ad den store dør til forårs-SFO'en, er det begyndelsen på deres liv som skolebørn. Derfor skal der være trygge rammer og de bedste forudsætninger for en god start inde bag døren.

- Forårs-SFO bør altid være en god og tryg start på skolelivet, hvor børnene kan blive en del af fællesskabet med de kommende klassekammerater og vænne sig til de nye rammer, inden klokken ringer ind til den første undervisningstime. Men desværre ved vi, at det alt for ofte er en spareøvelse, hvor normeringerne fra børnehaven ikke følger med, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

- I værste fald svigter man børnene og alle deres drømme om, hvordan livet i skole og SFO skulle være, fordi der ikke er pædagoger nok til at sikre, at alle kommer godt ind i det nye fællesskab og finder sig til rette i den nye hverdag.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavet for Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der er stor forskel på, hvordan forårs-SFO er organiseret, og den peger samtidig på en række kvalitetskendetegn. Blandt andet fokus på børns leg og deltagelse i fællesskaberne.

Det er godt, at ministeriet har fokus på kvaliteten, men rapporten siger intet om normeringer og pædagogandel, som er forudsætningen for kvalitet og for, at pædagogerne kan lykkes med deres arbejde.

En BUPL-undersøgelse fra 2022 viser, at kun hver sjette kommune lader pengene følge med barnet, når det begynder i forårs-SFO.

- Jeg ved, at pædagogerne knokler for at give børnene en tryg start på skolelivet. Men uanset hvor meget hjerteblod de lægger i deres arbejde, kan de komme til kort, hvis de mangler kollegaer nok til at løfte opgaven.

- Regeringen bør én gang for alle slå fast, at normeringerne fra børnehaven skal følge med over i forårs-SFO'en. Børnene er udviklingsmæssigt et sted, hvor tryghed, nærhed og ro er afgørende. Derfor vil det være en vigtig i investering i deres trivsel og i den gode skolestart, siger Elisa Rimpler.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mere end 2.000 borgere i Mariagerfjord har artrose (slidgigt)
Mere end 2.000 borgere i Mariagerfjord har artrose (slidgigt)
Mariagerfjord og omegn
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Skift til grøn varme og få tilskud
Skift til grøn varme og få tilskud
Mariagerfjord og omegn
350 unge satte hinanden stævne
350 unge satte hinanden stævne
Mariagerfjord og omegn
Din strøm går på vintertid: Sådan gør du elregningen mindre
Din strøm går på vintertid: Sådan gør du elregningen mindre
Mariagerfjord og omegn
Blomsteriet i Terndrup går med i Interflora
Blomsteriet i Terndrup går med i Interflora
Mariagerfjord og omegn
Tilbagekald: Krydderiblandingen Delicious Pan Masala - kan være kræftfremkaldende
Tilbagekald: Krydderiblandingen Delicious Pan Masala - kan være kræftfremkaldende
Mariagerfjord og omegn
Nordjysk Natløb med Mariager Fjord OK
Nordjysk Natløb med Mariager Fjord OK
Mariagerfjord og omegn
Mød forfatter Anne-Marie Vedsø i Hobro i dag
Mød forfatter Anne-Marie Vedsø i Hobro i dag
Mariagerfjord og omegn
Efterårsferie er kastanjer og familiehygge!
Efterårsferie er kastanjer og familiehygge!
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev