Del på Facebook   Print siden

Nordjysk virksomhed har succes med udlejning af brugte computere

sponsorerede artikler
Torsdag 16. april 2020 kl. 16:00

Nordjysk virksomhed har succes med udlejning af brugte computere
Michael og Erling fra It Nørden


Det går ikke stille for sig i den lille virksomhed IT-Nørden nord for Nibe. Udlejning af brugte computere er nemlig et marked i vækst, og flere og flere får øjnene op for at leje IT i stedet for at eje.

Stifter og teknisk direktør hos IT-Nørden Michael Pretzmann løber stærkt for at nå de mange ordrer på brugt IT. Der er nemlig større interesse for genbrugt IT end nogensinde før. Derfor har IT-Nørden åbnet op for muligheden for at leje en brugt computer, der udover at være en klimavenlig løsning giver forbrugeren større fleksibilitet end et normalt køb.

”Vi oplever, at flere og flere opsøger muligheden for at købe en brugt computer,” fortæller Michael Pretzmann, ”og den mulighed får de hos os, hvor vi tilbyder både stationære og bærbare computere, men også en maskine til den nyudklækkede gamer.”

Gennemskuelige lejeløsninger
Årsagerne til at forbrugerne søger en brugt computer kan være mange. Tit er den gamle gået i stykker, ”og hvis pengene er små, er det en billig mulighed at leje i stedet for at lægge hele beløbet på én gang,” forklarer Erling Hounisen, der er medejer og administrerende direktør i IT-Nørden.

Andre er usikre på at købe et brugt produkt, som de ikke kender kvaliteten af. Men det problem imødekommes ved IT-Nørden, hvor du kan leje en computer helt ned til én måned. Kan du ikke lide produktet efter den første måned, kan du levere computeren tilbage eller vælge en anden model.

Ved IT-Nørden kan man nemlig leje en computer fra 1 til 12 måneder til en fast lav pris, og efter de 12 måneder er computeren din. På den måde tilbyder IT-Nørden et billigt alternativ af høj kvalitet sammenlignet med køb af ny computer på afbetaling.

”Hos os er det gennemskueligt at leje en computer. Vi kender alt for mange, der er blevet lokket i fælden af et godt tilbud, der viser sig at være en rigtig dyr affære i sidste ende,” siger Erling Hounisen og uddyber, at leje af computer hos IT-Nørden er uden skjulte gebyrer skrevet med småt.

Fokus på E-sport
Selvom der er godt gang i salget til privatkunder, er der stigende interesse for leje af computere hos E-sports foreninger og E-sports efterskoler.

Det kan være dyrt hele tiden at tilbyde de nyeste gamercomputere til medlemmer og elever, fortæller Michael Pretzmann, ”derfor er der mange foreninger og skoler, der vælger at leje computere og udstyr gennem os. Så får de en større fleksibilitet og kan skifte maskinerne ud med nyt, når lejeperioden er slut.”

”Det er smart, for vi har kapaciteten til at opgradere de brugte computere, vi opkøber brugt af virksomheder, så vi kan levere lige præcis de gamercomputere, foreningerne efterspørger,” supplerer Erling Hounisen.

Opgør med køb-og-smid-væk-kulturen
Genbrug betyder meget for den lille virksomhed, der lever af at opkøbe IT af virksomheder, der ikke længere kan gøre brug af deres aflagte IT-udstyr. For meget brugbar IT ender på genbrugspladsen, og det bidrager til en negativ køb-og-smid-væk-kultur, der belaster miljøet.

”Det er jo helt tosset, at vi smider fine computere ud, der ikke fejler noget, bare fordi man gerne vil have noget nyt. De computere køber vi gerne og sætter i stand, så andre kan få glæde af dem. Det er smartest for din pengepung og en stor gevinst for miljøet,” siger Michael Pretzmann.

På IT-Nørdens hjemmeside lejencomputer.dk kan du læse mere om de forskellige udlejningsmuligheder. Her finder du alt lige fra en surfklar bærbar computer til en gamercomputer med alt udstyr inkluderet, der er opdateret og klar til brug.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

sponsorerede artikler

Tre gode råd til at spare penge når du skal ud at rejse
Tre gode råd til at spare penge når du skal ud at rejse
sponsorerede artikler
Passer bambusmøbler til dit hjem?
Passer bambusmøbler til dit hjem?
sponsorerede artikler
Få hjælp til at finde den perfekt date – for dig der er over 50
Få hjælp til at finde den perfekt date – for dig der er over 50
sponsorerede artikler
Sådan undgår du at betale for meget for transport til rejsen
Sådan undgår du at betale for meget for transport til rejsen
sponsorerede artikler
Gode grunde til at optage privatlån online
Gode grunde til at optage privatlån online
sponsorerede artikler
Tre gode råd til, hvordan du kommer i bedre form gennem løb uden at få skader
Tre gode råd til, hvordan du kommer i bedre form gennem løb uden at få skader
sponsorerede artikler
Skal du fejre din runde fødselsdag? Læs med her
Skal du fejre din runde fødselsdag? Læs med her
sponsorerede artikler
Derfor kan et hundebur være en god og praktisk idé
Derfor kan et hundebur være en god og praktisk idé
sponsorerede artikler
Tre gode råd til at bevare et parforhold
Tre gode råd til at bevare et parforhold
sponsorerede artikler
Fordelene ved online spilleautomater
Fordelene ved online spilleautomater
sponsorerede artikler
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev