Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjysk folketingsmedlem stiller op til regionsrådsvalget

Mariagerfjord og omegn
Mandag 14. juni 2021 kl. 10:00

Nordjysk folketingsmedlem stiller op til regionsrådsvalget
Anne Honoré Østergaard


Af Klaus Hansen

Nordjysk folketingsmedlem stiller op til regionsrådsvalget

Efter otte år i byrådet i Aalborg og to år i Folketinget, stiller Anne Honoré Østergaard (V) op til regionsvalget. Nyheden kommer kort efter, at politikeren meddelte, at hun ikke genopstiller til byrådet.

”Nordjylland har et enormt potentiale, som ikke bliver udnyttet. Jeg tror, vi kan være bedre, end vi er i dag. Vi skal styrke nærheden i det regionale sundhedsvæsen, skabe sunde rammer for erhvervslivet og skære ned for bureaukratiet. Den kamp tager jeg bedst i regionsrådet og i Folketinget, hvor jeg sidder i dag. Efter 14 år med den samme formand for regionen, er det for alvor tid til forandring i Nordjylland. Det har Nordjyderne og Nordjylland fortjent, og den forandring vil jeg være en del af.” Siger Anne Honoré Østergaard.

Når det kommer til sundhedsvæsenet, har Anne Honoré Østergaard ikke svært ved at finde steder, hvor der kan forbedres.

”I Nordjylland har vi mange udfordringer med sundhedsvæsenet. Vi har landets længste ventelister, lægemangel og rod i økonomien. Og ikke nok med det, så bliver der taget beslutninger hen over hovedet på borgerne, når man f.eks. lukker lægevagterne i Brovst, Farsø og Skagen. Vi har brug for et kursskifte: Borgerne skal inddrages i planlægningen af det nære sundhedsvæsen, og vi skal have nedbragt ventelisterne til operationer og til børnepsykiatrien. Det kan kun gå for langsomt.” Siger Anne Honoré Østergaard

Det er dog ikke kun den nære sundhed, som Anne Honoré Østergaard vil styrke:

”Nordjylland er fyldt med gode virksomheder og kreative iværksættere. Dem skal vi selvfølgelig hjælpe. Det kræver en god og langsigtet plan for den regionale udvikling, som skal tiltrække investeringer til den regionale infrastruktur. Det skal komme vores erhvervsliv til gavn, men også dem, som bruger tid i bilen fremfor med familien. Den kamp tager jeg allerede i dag på Christiansborg, og den vil jeg også tage i regionsrådet.”

Netop spændet mellem arbejdet i Folketinget og i Regionsrådet, ser Anne Honoré Østergaard store fordele i. Anne Honoré Østergaard udtaler:

”I Venstre på Christiansborg er jeg både ordfører for afbureaukratisering og arbejdsmiljø. Og netop dette vil jeg tage med i regionsrådet: Jeg mener som udgangspunkt, at vi skal vise de offentligt ansatte en større tillid. Vi skal skære ned på bureaukratiet, så vores ansatte i f.eks. sundhedsvæsnet får mere tid til kerneopgaven og patienten. Det tror jeg, skaber en bedre oplevelse – både for patienter og ansatte.”

Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Nordjylland, Mads Duedahl, er glad for, at Anne Honoré Østergaard melder sig klar som kandidat:

”Jeg er glad for, at Anne har valgt at stille op. Med erfaring fra både byrådet i Aalborg og Folketinget, er Anne en vigtig kapacitet i arbejdet for regionen, hvor sundheden og borgerinddragelsen skal styrkes. At en dygtig og kendt politiker som Anne melder sig på Venstres regionhold, skaber bare et endnu større grundlag for, at vi kan vinde valget og skabe den reelle forandring i Nordjylland, som både nordjyder og sundhedspersonale fortjener.” Siger Mads Duedahl.

Regionrådsvalget afholdes med kommunalvalget d. 16. november 2021.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev