Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjysk folketingsmedlem mødtes med sommerhus- udlejningsbranchen forud for samråd med erhvervsministeren

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 20. oktober 2020 kl. 09:00

Nordjysk folketingsmedlem mødtes med sommerhus- udlejningsbranchen forud for samråd med erhvervsministeren
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Venstres nordjyske folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard har efter erhvervsstyrelsens vejledning, der foreslår en reducering af udlejningsperioden for sommerhuse, indkaldt til møde, for at sætte fokus på, hvilke konsekvenser begrænsningen af udlejningsperioden vil have for sommerhusudlejningsbranchen og lokalsamfundene, der er afhængige af turisterne. Venstre er meget kritiske over for at ændre på de gældende regler for sommerhusudlejning.

I sidste uge mødtes Anne Honoré Østergaard sammen med en række relevante interessenter, for at tale om, hvordan sommerhussudlejningen langs den jyske vestkyst ville blive påvirket af en begrænsning af udlejningsperioden.

Mandag formiddag var turen kommet til at tale om, hvordan vejledningen fra erhvervsstyrelsen ville påvirke udlejningen langs den jyske østkyst samt Limfjorden. Mødet blev afholdt i Hobro, hvor også Borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, deltog.

”I Venstre er vi meget skeptiske over for de pludselige ændringer af sommerhusudlejningsreglerne. Derfor tog jeg kontakt til direktør for Destination Himmerland, Jimmi Stæhr-Petersen, som var meget behjælpelig med at invitere relevante aktører til mødet. Vi har haft et rigtig godt møde i dag, hvor det er meget tydeligt at opleve, at alle er meget bekymret – og jeg deler deres bekymringer - for de omkostninger begrænsningen på sommerhusudlejningen vil medføre” siger Anne Honoré Østergaard.

Ferieudlejernes Brancheforening vurderer, at erhvervsstyrelsens vejledning vil påvirke 6.400 sommerhuse. Disse sommerhuse står alene for knap 8,6 millioner overnatninger og det afleder en omsætning i kystturisme på 7,8 milliarder kroner.

Erhvervsministeren Simon Kollerup har i weekenden udtalt, at den nye grænse for sommerhusudlejning skal være tættere på 41 uger end 35 uger. Denne udtalelse kommer efter, at der har været meget kritik over for planerne om at ændre på sommerhusudlejningsreglerne.

”Det som står mest tydeligt er, hvor meningsløs vejledningen fra erhvervsstyrelsen er. Det er mere nødvendigt end nogensinde før at understøtte turismen, for den har meget trange kår efter et ekstraordinært år præget af corona. Jeg synes, at ordene fra erhvervsministeren skaber endnu mere usikkerhed, for socialdemokratiet har åbenbart en klar strategi i forhold til at begrænse sommerhusudlejningen og skabe dårlige kår for turisme og lokalsamfundene. Jeg er meget uforstående over for denne strategi. Det er ikke den vej Venstre vil ” siger Anne Honoré Østergaard.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev