Del på Facebook   Print siden

Nordjyllands Politi: Borgere bandt sløjfen på en vaskeægte 'røverhistorie'

Hadsund og omegn
Fredag 29. marts 2024 kl. 13:00

Nordjyllands Politi: Borgere bandt sløjfen på en vaskeægte 'røverhistorie'

I et Facebookopslag roser Nordjyllands Politi vakse borgere i Hadsund og omegn. Det kommer på baggrund af den seneste sag om svindel, hvor en større jagt var i gang i Hadsund.

- Nordjyderne er et særdeles vakst folkefærd og det nyder vi ofte godt af. Tit og ofte er borgerhenvendelser de puslespilsbrikker, der får en sag til at falde på plads, skriver Politiet og fortætter:

- I sidste uge var der rynkede bryn, inde på vagtcentralen… Flere ældre mennesker ringede ind – de var blevet svindlet til at udlevere deres kreditkort.

Flere opkald kom ind til politiet omkring en "mistænkelig" bil i både Hadsund og Terndrup. Patruljer blev sendt afsted - også til en bank i Hadsund, hvor fire personer havde forsøgt at hæve penge fra et stjålent kreditkort.

- Og så gik den store jagt i Hadsund og omegn!, fortæller Politiet videre.

En 87-årig kvinde viste sig at være blevet franarret sit kreditkort tidligere på dagen, hvilket havde sat hele misæren i gang. Mens politiet var i gang med at søge efter bilen indløb der flere anmeldelser fra lokalområdet - blandt andet et helt friskt opkald omkring at "personer fra banken" ville komme forbi og hente et kreditkort hos en ældre borger.

Politiet sprang afsted og fik snuppet to af personerne. To stak af - men her bød lokalområdet ind med stor hjælp til ros fra politiet:

- På dette tidspunkt var der allerede en del patruljer i området, og det var som om, at ”hele byen” var indstillet på at hjælpe politiet i jagten. Både telefonisk og fysisk på gaden fik patruljerne løbende meldinger om, at en mand var set dér og dér, eller at en ung mand netop havde trykket sig i en have osv. Der gik heller ikke lang tid, før også de sidste to var indfanget – med STOR hjælp fra borgerne.

Gerningspersonerne blev alle indfanget, og det viste sig at være to unge på 15 og 16 år, samt en på 20 og en på 21 år. Alle fra Aarhus-området.
De er blevet sigtet for i alt to gennemførte bedrageriforhold, og tre forsøg på det samme. Derudover var både bilen de kørte i stjålet, ligesom nummerpladerne var stjålet fra en anden bil, også i Østjylland, fortæller politiet.

Nordjyllands Politi sender i opslaget en stor tak til de årvågne borgere i by og land, der hjalp til med sagen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Hadsund og omegn
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev