Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjyllands bedste idrætsprojekt skal findes | Nu kan du indstille

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 2. oktober 2019 kl. 17:00

Nordjyllands bedste idrætsprojekt skal findes | Nu kan du indstille
Sidste års vinder af Danskernes Idrætspris var LykkeLiga. Foto: Lars Møller


Nu har du muligheden for at indstille den idé eller det projekt fra det nordjyske, du mener, skal vinde Danskernes Idrætspris...
.
Af Klaus Hansen

Danskernes Idrætspris er prisen, der hylder projekter og idéer, der hver dag året rundt styrker idrætslivet og er med til at give alle – store som små - gode oplevelser i idrætsforeningerne. Prisen er præsenteret af e-Boks i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DR P4.

Sidste år var det 'LykkeLiga', der løb med Danskernes Idrætspris-trofæet og de 100.000, der fulgte med. Prisen gik til 'LykkeLiga' for den måde projektet har udviklet sig til at inspirere vidt og bredt i både ind- og udland.

Nu er chancen for at gøre et idrætsprojekt fra det nordjyske til vinder der igen. Onsdag den 2. oktober åbner danskernesidraetspris.dk nemlig igen for indstillinger. Her er alle inviteret til at indstille det projekt eller den idé, der er med til at styrke foreningslivet i Danmark, og som inspirerer og motiverer flere til at dyrke idræt.

Dobbelt OL-medaljevinder skal vurdere indstillinger
Med i dommerpanelet for Nordjylland sidder den danske badmintonspiller Christinna Pedersen, der er den hidtil eneste danske badmintonspiller, der har vundet to OL-medaljer. Hun er født og opvokset i Aalborg og er netop vendt tilbage til det nordjyske efter en årrække i København.

Når danskerne har nomineret deres favoritter, udpeger dommerkomitéen de tre bedste idrætsinitiativer, hvorefter alle kan stemme på deres favorit. De tre regionale kandidater, der får flest stemmer, går videre til den landsdækkende finale.

Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR's show SPORT 2019 den 4. januar 2020 og modtager, udover æren, en check på 100.000 kroner. Pengene skal bruges til at udvikle projektet yderligere.

"Danskernes Idrætspris skal hylde alle de gode ideer, der opstår i idrættens verden. Ingen idéer eller projekter er for små, så længe de motiverer danskerne til endnu mere bevægelse og fællesskab og inspirerer til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten lokalt i Danmark," siger kommunikationschef i DIF, Britt Spangsberg.

Kommunikationsdirektør i e-Boks, Susanne Søndahl Wolff, forsætter:

"Vi glæder os over, at vi hvert år får præsenteret så mange forskelligartede initiativer, og at prisen er med til at inspirere andre til at sætte nye tiltag i gang til glæde for os alle. Forhåbentligt får vi igen i år en masse bud på kandidater til dette års Danskernes Idrætspris".

DR's regionale P4 stationer sætter i den kommende tid, og frem til showet SPORT 2019, fokus på de projekter, der bliver nomineret til prisen.

Det er muligt at indstille sin kandidat frem til den 18. oktober kl. 12:00. Danskernes Idrætspris kan ikke gives til en enkeltperson. Det er tilladt at indstille samme projekt op til tre gange.

Fakta om sidste års vinder:

Vinder af Danskernes Idrætspris 2018 var LykkeLiga – håndbold for udviklingshæmmede. En ide skabt af den tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen, der selv har et barn med downs syndrom.

Rikke Nielsen tog initiativ til Aalborg Kidz i 2016, der senere blev til LykkeLiga

I dag er der 51 tilsvarende hold i alle egne af landet plus Grønland og Færøerne.

Danskernes Idrætspris har sat yderligere skub i ideen - Hver uge trænes 663 børn i LykkeLiga af samlet 333 trænere.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev