Del på Facebook   Print siden

Nordjyderne er vilde med røgfri udeområder

Her og Nu
Lørdag 20. marts 2021 kl. 12:00

Nordjyderne er vilde med røgfri udeområder
Stemningsbillede


Af Carina Kondrup

Nordjyderne er vilde med røgfri udeområder

Må man ryge ved busstoppestedet, på legepladsen eller ved fodboldbanen? Nej, lyder det fra et stort flertal af nordjyderne i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen. Flere steder er udelivet allerede blevet røgfrit.

Børn skal ikke tumle på byens legepladser eller spille fodbold med miniputterne i røgen fra de voksnes cigaretter. Det mener tre ud af fire danskere ifølge undersøgelsen 'Danskernes holdning til tobak', som Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen står bag. I Region Nordjylland er opbakningen til visse røgfri udeområder endda højere end i resten af landet.

- Vores holdning til, hvor der kan ryges, ændrer sig. I øjeblikket endda ret hastigt. Vi har vænnet os til, at vi ikke ryger indendørs. Nu er turen kommet til at diskutere de fælles udendørs områder som legepladser, strande og idrætsområder. Mange – både børn og voksne – vil gerne kunne bevæge sig rundt uden at blive udsat for røg, siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse dannede TrygFonden i 2017 partnerskabet 'Røgfri Fremtid', der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Rygning ud af børnenes hverdag

Opbakningen er størst til røgfri legepladser og idrætsanlæg. Men også busstoppesteder og forlystelsesparker står højt på danskernes ønskeliste over røgfri udeområder. Omkring halvdelen ville foretrække, at også udeservering på caféer og restauranter, strande og parker var røgfri. Og det ser ud til, at Nordjyderne er særligt glade for røgfri områder - i Region Nordjylland er opbakningen til røgfri busskure, udeservering og festivaller nemlig højere end i resten af landet.

Ifølge Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, giver det god mening:

- Ved at gøre omgivelserne røgfri – også udendørs – kan vi både beskytte børn og unge mod tobaksrøg og bidrage til, at rygning ikke bliver en naturlig del af deres hverdag. Det, ved vi, har betydning for, om de selv begynder at ryge, forklarer hun.

Røgfri Fremtid samarbejder med Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner om at indføre røgfri udearealer.

Det handler om røgen – ikke om rygerne

Kommuner som Aarhus, Odense, Aalborg har allerede introduceret forskellige røgfri udearealer. Det samme har private boligforeninger, strande og caféer. Erfaringer viser, at de fleste er glade for og respekterer de røgfri områder.

- Røgfri udearealer handler om røgen – ikke om dem, der ryger. En venlig appel til ikke at ryge i nærheden af børn og unge vil for det meste blive positivt modtaget, og mange vil helt naturligt følge opfordringen. Forud for nye rygeregler følger ofte debat og kritik, men når først reglerne er indført, er de fleste glade for dem, siger Morten Ørsted-Rasmussen, Chef for Strategi, Forebyggelse og Udvikling i Hjerteforeningen.

Røgfri Fremtid lancerer den 17. marts inspirationskataloget "Et røgfrit miljø er noget, vi vælger til", med seks personlige beretninger fra brugere af røgfri udeområder. www.roegfrifremtid.dk/katalogetroegfritudeliv

Opbakning til røgfri udeområder

- 77 % ville foretrække at offentlige legepladser var røgfri.
- 73 % ville foretrække, at idrætsanlæg og sportspladser var røgfri.
- 66 % ville foretrække røgfri fodboldstadion.
- 66 % ville foretrække røgfri busstoppesteder – i Region Nordjylland gælder det 71 pct.
- 62 % ville foretrække røgfri forlystelsesparker og zoo.
- 57 % ville foretrække, at udeserveringer ved caféer og restauranter var røgfri – i Region Nordjylland gælder det 60 pct.
- 48 % ville foretrække at offentlige strande og parker var røgfri.
- 43 % ville foretrække at festivaler var røgfri – i Region Nordjylland gælder det 49 pct.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Kender du de fem farlige forandringer? Få gode råd til at tjekke modermærkerne
Kender du de fem farlige forandringer? Få gode råd til at tjekke modermærkerne
Her og Nu
Kulturskolen er klar til ny sæson med kreative fag
Kulturskolen er klar til ny sæson med kreative fag
Her og Nu
Flere behandlinger for brystkræft inden for anbefalet tidsfrist
Flere behandlinger for brystkræft inden for anbefalet tidsfrist
Her og Nu
Ligger Danmarks bedste ishus i Mariagerfjord?
Ligger Danmarks bedste ishus i Mariagerfjord?
Her og Nu
Regeringens udspil til fremtidens infrastruktur har stor betydning for Nordjylland
Regeringens udspil til fremtidens infrastruktur har stor betydning for Nordjylland
Her og Nu
Ta' dig sammen. Vi ser ned på svært overvægtige ifølge 2 ud af 3 nordjyder
Ta' dig sammen. Vi ser ned på svært overvægtige ifølge 2 ud af 3 nordjyder
Her og Nu
Risiko for salmonella i HUSK Psyllium kapsler
Risiko for salmonella i HUSK Psyllium kapsler
Her og Nu
Corona rammer idrætsforeningerne i Mariagerfjord kommune
Corona rammer idrætsforeningerne i Mariagerfjord kommune
Her og Nu
Hvad er Påske | 2. Påskedag
Hvad er Påske | 2. Påskedag
Her og Nu
Hvad er Påske | Påskedag
Hvad er Påske | Påskedag
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev