Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjyder bedst til at undgå restskat | fra 21. november kan du lave forskudsopgørelsen for 2020

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 20. november 2019 kl. 17:00

Nordjyder bedst til at undgå restskat | fra 21. november kan du lave forskudsopgørelsen for 2020
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Borgerne i Nordjylland var i 2018 bedst til at ramme plet i deres forskudsopgørelse – deres gennemsnitlige restskat på 4.400 kr. var den laveste i landet. Fra i morgen kan 5,1 mio. borgere sikre sig, at forskudsopgørelsen for 2020 stemmer og dermed undgå en uventet restskat.

Forskudsopgørelsen for 2020 ligger klar til 5,1 mio. borgere torsdag den 21. november i TastSelv på skat.dk. Forskudsopgørelsen er budgettet for 2020 og viser den forventede indkomst, fradrag samt den procent, som arbejdsgiveren anvender til at trække skat af lønnen. En korrekt forskudsopgørelse er den bedste måde at sikre sig mod en uventet restskat på. Det var nordjyderne bedst til i 2018.

- Vi har mange oplysninger, men vi ved ikke alt. Derfor er det en god ide, hvis du bruger 10 minutter på at sikre, at oplysningerne i din forskudsopgørelse er rigtige. En korrekt og opdateret forskudsopgørelse er den bedste måde at sikre sig mod en uventet restskat på, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

I den seneste årsopgørelse - den fra 2018 - var borgerne i region Nordjylland bedst til at ramme plet med deres privatøkonomi. I Nordjylland skulle borgere i gennemsnit betale 4.400 kr. i restskat. Helt modsat borgerne i region Hovedstaden, hvor de betalte mest. Her måtte borgerne i snit af med 5.900 kr. i restskat.

Ændringer i livet kræver et forskudstjek

- Pension, nyt hus og nyt job er typiske eksempler på ændringer i livet, der kræver, at man tjekker forskudsopgørelsen. Stemmer alle oplysninger og tal med virkeligheden, behøver man ikke gøre noget, men har man ændringer eller tilføjelser, kan man rette forskudsopgørelsen med det samme på skat.dk, forklarer Karoline Klaksvig.

De ændringer i livet, der især bør give anledning til, at man bør tjekke forskudsopgørelsen er f.eks.:

Nyt hus – fradrag for renteudgifter og betaling af ejendomsværdiskat
Omlægning af realkreditlån, hvor renteudgifterne ændrer sig
Nyt job, hvor lønnen stiger eller falder
Ny vej til arbejde, så kørselsfradraget ændrer sig
Ny udlejning af bolig
Nyt firma
Nygift eller nyskilt
Forskudsopgørelsen kan ændres løbende i 2020, så den altid er opdateret, når der er sket ændringer i ens liv.

Læs mere om forskudsopgørelsen på skat.dk/forskud20

Få hjælp med Skattestyrelsens fradragstest

Skattestyrelsen har lavet en fradragstest, der kan hjælpe med at sikre, at oplysningerne i forskudsopgørelsen er korrekte. Gennem et par spørgsmål giver testen hurtigt og nemt informationer om relevante fradrag og hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at få et fradrag.

- Hvis man er i tvivl om, hvilke fradrag man er berettiget til, er fradragstesten en nem og hurtig måde at få et overblik på, hvad der kan være relevant for én og hvilke regler, der gælder, siger Karoline Klaksvig.

Find fradrag på skat.dk/fradragstest
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev