Del på Facebook   Print siden

Nordea-fonden kommer til Arden med stor opfordring

Arden og omegn
Onsdag 26. februar 2020 kl. 09:00

Nordea-fonden kommer til Arden med stor opfordring
Et udsnit af holdet fra Nordea-fonden. Henning Dam Heebøll, Lene Rydal Jørgensen, direktør Henrik Lehmann Andersen og Anna Marie Krarup.


Af Klaus Hansen

I går kom det frem, at Nordea-fonden øremærker 60 mio. kr. til fællesaktiviteter i mindre bysamfund.

Om en måned kan foreninger og ildsjæle får sparring på deres projektidéer, når fonden besøger Nordjylland og hjælper med ansøgninger til Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

"Vi håber på, at rigtig mange nordjyder har lyst til at få inspiration til, hvordan de kan være med til at skabe fællesaktiviteter i de småbyer, hvor de selv bor."

Sådan siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden. Han står i spidsen for den lille skare af fondens medarbejdere, som tirsdag 24. marts inviterer indenfor i Kulturhuset i Arden.
Og Nordea-fonden har en stor opfordring med til Arden: Kom og få sparring på jeres projektidé og hør mere om muligheder for støtte.

Der er sat 60 mio. kr. af til aktiviteter, der kan styrke det lokale fællesskab og sammenhængskraften i mindre byer.

Puljen skal anspore lokale ildsjæle til at sætte aktiviteter i gang i mindre byer med over 200 men under 5.000 indbyggere. Dem er der 1.300 af i landet, og de kan alle komme i betragtning til at få støtte fra Nordea-fondens Her bor vi-pulje.

Lokal ildsjæl fortæller
Foreninger og ildsjæle kan ved mødet få sparring på projektidéer og konkret hjælp til at søge. Der vil også være mulighed for at netværke med andre foreninger, og der serveres let aftensmad.

Til at inspirere andre vil Poul Erik Olsen med udgangspunkt i det nyetablerede multihus Karby Kuber i Landsbyklyngen, Landsbyen de 7 Sogne, på Mors, fortæller om, hvordan det er lykkedes at skabe nye fællesskaber gennem aktiviteterne.

Sted: Kulturhuset i Arden. Bluhmesgade 19, 9510 Arden.
Tid: 24. marts 2020 kl. 16.30-19.00.
Tilmelding er nødvendig via Nordea-fonden.dk

Fakta om Her bor vi-puljen
• Puljen er på 60 mio. kroner
• Nordea-fonden besøger i marts disse seks mindre byer: Arden, Lem, Gram, Gørlev, Hårlev og Brenderup for at give foreninger og ildsjæle sparring på projektidéer, der kan bidrage til gode liv i mindre bysamfund.
• Der er to ansøgningsfrister: 1. maj og 1. august 2020. Til hhv. september og november offentliggøres de mere end 100 støttede projekter.
• Der kan søges fra 100.000 kr. til 1 million kr. per projekt.
• Foreninger fra bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere kan søge
• Der er godt 1.300 mindre bysamfund i Danmark og de bebos af ca. 1,2 mio. mennesker.
• Hovedstadsområdet og andre storbyområder, herunder bydele kan ikke modtage støtte.

Læs mere på www.nordea-fonden.dk

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Arden og omegn

Lokalhistorisk Arkiv søger dagbøger fra corona-nedlukningen
Lokalhistorisk Arkiv søger dagbøger fra corona-nedlukningen
Arden og omegn
Smagen af Fællesskab | Mariagerfjord spiser sammen hver for sig
Smagen af Fællesskab | Mariagerfjord spiser sammen hver for sig
Arden og omegn
Ugens Bolig | Villa i roligt kvarter på lukket stikvej i Arden!
Ugens Bolig | Villa i roligt kvarter på lukket stikvej i Arden!
Arden og omegn
Nu ryger den tidligere Dagli´Brugsen i Arden
Nu ryger den tidligere Dagli´Brugsen i Arden
Arden og omegn
Så blev bro 2 skiftet
Så blev bro 2 skiftet
Arden og omegn
Arden-Hallerne trykker ’play’ til din træning
Arden-Hallerne trykker ’play’ til din træning
Arden og omegn
Morgensang uden børn er bare ikke det samme!
Morgensang uden børn er bare ikke det samme!
Arden og omegn
En god gerning under corona-lockout
En god gerning under corona-lockout
Arden og omegn
Nye konfirmations datoer fra Vebbestrup og Rold kirker
Nye konfirmations datoer fra Vebbestrup og Rold kirker
Arden og omegn
Nye konfirmations datoer fra Astrup kirke
Nye konfirmations datoer fra Astrup kirke
Arden og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev