Annonce
Del på Facebook   Print siden

Noget om bondetøj

Mariagerfjord Hadsund
Mandag 21. oktober 2013 kl. 07:00

Noget om bondetøj
Herrevest fra Als


.
Af Lise Andersen, museumsinspektør

“Noget om bondetøj” – foredragsaften på Hadsund Egnssamling
I det gamle bondesamfund blev det meste af klædedragten lavet hjemme. Bortset fra festdragtens silkeforklæder og -tørklæder samt de tønderkniplinger, man købte hos omrejsende kræmmere, var tøjet forarbejdet af uld eller hør, som man selv producerede.

Når høstfesten omkring Mikkelsdag (29. september) var overstået, tog man i 1800-tallets bondehjem fat på vinterens husflidssysler. Det drejede sig for kvindernes vedkommende mest om bearbejdningen af uld og hør.
Ulden fra fårene skulle kartes eller kæmmes, før den blev spundet til enten kartegarn eller kamgarn til henholdsvis at strikke eller væve af. Arbejdet med ulden skulle være til en side, før man gik i gang med hørren, for ”Uld bliver til muld, men hør til guld ved at gemmes”. At fremstille hørgarn er en omstændelig affære, der krævede specielle redskaber, som det var mændenes opgave at lave i huggehuset. Tit er redskaber til tekstilforarbejdning meget smukt udskårne, for de tjente ofte som friergaver.

Det store arbejde med tilberedning af hør krævede assistance fra både mænd og børn og foregik ofte ved, at naboer slog sig sammen. Når hørren skulle brydes eller skættes – som begge var ensformigt arbejde, der krævede en del kræfter, – blev der fortalt spøgelseshistorier. Jo mere gyselige historier jo bedre, for så lagde man flere kræfter i arbejdet.

Ellers blev vinterarbejdet ofte udført i tællelysets skær om aftenen, hvor man samledes omkring langbordet, og hvor man samtidig kunne underholde sig med oplæsning, fortælling af eventyr m.v. Børn blev sat til at hjælpe med at tese (forberede uld til kartning) og rulle den kartede uld i pølser – de såkaldte ”tøjer”, som så blev spundet på rokken.

Mandag den 28. oktober kl. 19.30 fortæller museumsinspektør Lise Andersen om den lokale tekstilfremstilling i det førindustrielle samfund. Fra museets magasiner er der fundet redskaber og tøj frem, som de besøgende kan se nærmere på.
Hadsund Egnssamling har en rigtig god samling af bondetøj fra 1800-tallet, hvoraf kun en del er udstillet. Denne aften bliver der mulighed for at se en del af det, som ikke normalt er fremme.

Foredraget holdes i museets skolestue, hvor der er begrænset med plads, så tilmelding er nødvendig på tlf. 9931 7460 eller ila-kultur@aalborg.dk. Pris: 40 kr.; medlemmer gratis.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev