Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nekrolog - Mindeord for Lene Lundsgaard

Dødsfald
Mandag 11. oktober 2021 kl. 20:00

Nekrolog - Mindeord for Lene Lundsgaard
Arkivbillede


Af Bestyrelsen i Ældre Sagen, lokalafdeling Mariager

Formanden for ÆldreSagen i Mariager, Lene Lundsgaard, er død torsdag 7. oktober, i en alder af 72 år.

Døden kom ikke uventet. Lene var selv helt bevidst om, at den kræftsygdom, der havde angrebet hende, var uhelbredelig og ville koste livet.

Men hendes død efterlader et stort savn, ikke mindst hos ÆldreSagen i Mariager, hvor hun var en engageret og indfølende leder.

Lene var en ildsjæl af de helt store. Hun var meget vidtspændende og brugte sig selv fuldt og helt i alle de aktiviteter, hun deltog i.

Hun var valgt til Seniorrådet. Hun var aktiv i ÆldreSagens koordinationsudvalg. Hun var initiativtager til arrangementet Go’lørdag på ældrecentret, med underholdning, sang og musik et par timer hver lørdag.

Hun brændte for de ældres sag og havde i den forbindelse en meget tæt kontakt til ældrecentret, Fjordvang.
Om det så var juleaften, tilbragte hun den sammen med de ældre beboere.

Foruden alt dette var Lene i en længere periode medlem af Mariager menighedsråd og stod i denne forbindelse for den meget populære formiddagshøjskole.

Det var derfor velfortjent, at hun sidst i januar modtog kommunens Frivillighedspris. Få har fortjent den mere end Lene.

Hun var den, der gik forrest, når det gjaldt om at hjælpe andre og hun efterlader et tomrum, der bliver svært at udfylde.

Vi var nok mange, der syntes, at Lene brændte sit lys i begge ender. Men hun gjorde det med glæde – og kunne vel slet ikke lade være.

Vi kommer til at savne dig.

Æret være Lenes minde.
Bestyrelsen i Ældre Sagen, lokalafdeling Mariager

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Dødsfald

Mindeord om Richardt Bygholm
Mindeord om Richardt Bygholm
Dødsfald
Dødsfald i Hobro
Dødsfald i Hobro
Dødsfald
Dødsfald i Hadsund
Dødsfald i Hadsund
Dødsfald
Dødsfald i Hadsund
Dødsfald i Hadsund
Dødsfald
Dødsfald i Arden
Dødsfald i Arden
Dødsfald
Dødsfald i Klejtrup
Dødsfald i Klejtrup
Dødsfald
Dødsfald i Mariager
Dødsfald i Mariager
Dødsfald
Tak for støtte og opmærksomhed
Tak for støtte og opmærksomhed
Dødsfald
Dødsfald i Skjellerup
Dødsfald i Skjellerup
Dødsfald
Dødsfald i Hobro
Dødsfald i Hobro
Dødsfald
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev