

Nekrolog - Mindeord for Kaj Jensen
Hadsund og omegnTirsdag 9. marts 2021 kl. 08:00

Arkivbillede |
Af Visborg IF
Nekrolog / Mindeord for Kaj Jensen
Søndag d. 28. februar 21, blev en skelsættende og trist dag i Visborg by i almindelighed og i Visborg Idrætsforening i særdeleshed, idet vores æresmedlem i Visborg IF, Kaj Jensen denne dag gik bort, 93 år gammel.
Kaj var indført Visborggenser, opfødt i Smærhaven som den yngste i en søskendeflok på en gård. Landbruget blev hele livet Kajs beskæftigelse, først i hjemmet og senere i de unge år gik turen til Fyn. Her fik Kaj ansættelse på de to godser Wedelsborg og Thybring op igennem 50'erne og endte ifølge eget udsagn som forkarl.
Kaj var jo kendt som meget påholdende, så lige i starten af 60'erne havde han tjent så meget, at han kunne investere i en ejendom.
Så nu gik turen tilbage til Visborg og til Havnøvej, hvor gården blev hans hjem de næste godt 60 år. Gården blev drevet med både grise, køer og jordbrug og senere udelukkende jordbrug. Senere lejede han jorden ud til landbrug i området, da alderen begyndte at trykke.
Når man siger, Kaj Jensen, så kan man ikke undgå at komme ind på Visborg Idrætsforening, der var en stor del af hans liv. VIF blev skiftet midt i 60'erne og kaj var med fra starten, først som håndboldspiller, hvor kampene hovedsageligt foregik om sommeren på udendørs baner og senere hen også om vinteren i haller, ligesom de blev bygget.
Som aktiv var Kaj klart bedst som håndboldspiller, hvorimod fodbold ikke var hans stærkeste side, men til gengæld blev fodbolden nærmest identisk med Kaj på ledersiden. Han har siddet i bestyrelsen, heraf flere år som formand, været i udtagelseskomiteen for herresenior, dengang der var noget der hed sådan og det gik ikke stille af sig, idet Kaj sagde sin mening. Han havde jo nok sine favorit spillere, ligesom der var nogle der var knap så meget inde i varmen.
Men det Kaj var mest kendt for, var hans holdleder opgaver igennem ca. 30 år. Han startede som holdleder sidst i 70'erne for det nystartede andethold i serie seks og opnåede straks stor respekt for altid at have styr på tingene. Så efter få år blev han holdleder på førsteholdet og her blev der ført statistik over resultater, målscorere og karantæne, hvilket altid blev læst op til den årlige afslutningsfest.
Disciplinen omkring betalingen for vask og kørsel, samt orden på det beskidte spillertøj, når kampene var færdige, blev håndhævet meget strengt, ligesom han ikke mente at det var nødvendigt at drikke alt for mange pilsnere efter kampen.
Når kampene startede tog Kaj linievogterflaget og han opnåede et ry blandt dommere for at være ærlig som linjevogter. Nogle gange syntes egne spillere at det var for meget, så der kunne godt opstå uenigheder om bolden var ude eller ej.
En enkelt gang eskalerede det til voldsomheder, idet en Visborgsspillere ikke var enig i Kajs vinken, det var i øvrigt en af hans familie. Spilleren løb ud til Kaj og overfusede ham med alle mulige skældsord, hvorefter Kaj gav ham en af flaget, så at dommeren måtte lægge sig imellem. En anden gang i Valsgård, blev hjemmeholdets spillere og ledere så fortørnede over en af Kajs kendelser med flaget, så han måtte eskorteres fra banen og helt ind i omklædningsrummet, for at undgå overgreb.
En stor dag i Kajs liv var dengang VIF første gang rykkede op i serie 3 i Skørping, ligesom 2-0 sejren over Hadsunds førstehold på Hadsund stadion bekom utroligt godt.
To af Kajs faste ritualer, år efter år, var at den overskydende suppe ved standerhejsningen, blev fragtet med hjem i en special spand og således var på menuen de næste dage i hjemmet på Havnøvej. Den anden ting var ved den årlige idrætsuges afslutningsfest i teltet, hvor han efter et par gewesener, gik i armgang i telt spærene hele vejen på tværs, langt op i halvfjerds årsalderen.
Kaj havde i øvrigt hverken kørekort eller bil, så alt foregik på traktor eller cykel. På sine ældre dage blev han to gange ramt af en bil og måtte en tur på hospitalet til undersøgelse. Herefter blev han overtalt til at bruge en trehjulet cykel.
Det bliver et stort savn at undvære Kaj på stadion i fremtiden og hans bramfri diskussioner ligesom hans store forkærlighed for Visborg og Vif.
Ære være Kajs minde.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Hadsund og omegn
![]() Bor du i Årets Landsby 2021? Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Inspirationsdage i Hadsund - kig forbi... Hadsund og omegn |
![]() | ||
![]() Sprit og narko i blodet på lille knallert Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Åbent svar til Svend Madsen Hadsund og omegn |
![]() |
![]() Hadsund Tennisklub 100 år Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Læserbrev: Svend Madsens svar til bekymret mor er en tilståelsessag Hadsund og omegn |
![]() | ||||
![]() Hadsund Apotek: Farmakonomelev søges Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Inspirationsdage i Hadsund Hadsund og omegn | ![]() | ![]() Dødsfald Hadsund Hadsund og omegn |
![]() |