Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nederlag i Sydbank Pokalen til Vejle B

Hobro og omegn
Torsdag 8. oktober 2020 kl. 06:14

Nederlag i Sydbank Pokalen til Vejle B
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF ALEXANDER SØGAARD STEN

Tilbage i startopstillingen var Christian Cappis, der efter otte minutter havde et hjørnespark. Med hans lækre venstre pote skruede han bolden tæt ind under mål, hvor Hugo Andersson fik dirigeret den på overlæggeren med låget. I de fire følgende minutter kom der to kvalificerede chancer til Hobro IK, da Vejles venstre side havde åbent hus. Afslutningerne førte dog ikke til det store.

I sidste hjemmekamp mod Skive IK var det også i modstanderens venstre side, hvor de fleste chancer til hjemmeholdet opstod. Her var det Deedson der drev gæk med backen, mens Cappis og M.P skiftedes til at gøre det mod Vejles venstre back.

Vi skulle frem til det 24 minut, før Vejle kunne etablere et angreb rundt om Hobro IK’s felt. En aflevering uden adresse og retning mod Bøge, smuttede under foden på Bøge og ud til Vejles Dwamene. Kantspilleren lagde den fladt ind til Montiel der køligt kunne dirigere den ind bag Kappenberger.

Med 10 minutter til pausen viste Cappis sin alsidighed frem, da han slog endnu et hjørnespark ind med venstre og kort efter et fladt og perfekt indlæg med højre. Bolden blev desværre clearet væk i en glidende tackling af en Vejle-spiller.

Dagens dommer Jacob Kehlet fløjtede til pause, ved 0-1 stillingen.

PAUSE

Til 2.halvlegs start havde Peter Sørensen fortaget tre udskiftninger. Ud gik Cappis, M.P og Salquist. Ind kom Maarouf, Hørby og Haarup.

Med udskiftningen af Salquist rykkede Bøge ind i midterforsvaret og Haarup på højre back. Efter 49 minutter kom netop Haarup desværre i negativ fokus, da Vejle bragte sig på 0-2. Et indlæg fra højre mod venstre endte et hoved over Haarup, hvor en Vejle-spilller kunne heade den på tværs til Montiel der scorede endnu en gang.

Amel Mujanic har givet et friskt pust på den centrale midtbane, med hans små vendinger og gode afleveringer. Netop dette fik vi en bid af efter 53 minutter, da han vendte på en 25 øre mellem to modstandere og sendte bolden i dybden til Hvilsom.

Alle tilskuere rejste sig på DS Arena, men en ellers skarp Mads Hvilsom overplacerede sit skud og ramte ved siden af mål. En rigtig god aktion fra Mujanic og godt timet løb fra Hvilsom.

Da stadionuret rundede de 65 minutter, gav Brix-Damborg et eksempel på hans indre Andrea Pirlo. Med endnu et flot dybdeløb fra Hvilsom, skabte han plads til Tjørnelund ned ad venstre side, hvor Brix-Damborg fra egen halvdel af banen ramte Tjørnelund lige i sokken. “Tjørne” lagde den til rette for Mujanic der lagde en god bold over i bagrummet til Haarup, der forsøgte at heade den ned for fødderne af Baun. Bolden nåede bare ikke frem til Baun og chancen løb ud i sandet.

Lidt imod spillets udvikling var det Vejle der kom på 0-3. En hurtig omstilling endte for fødderne af Montano Dahl på kanten af feltet og angriberen havde egentlig retning ud af banen, men med et flot og tørt huk hamrede han kuglen ind til 0-3 efter 72 minutter.
Efterfølgende blev Tjørnelund skiftet ud til fordel for Frederik Elkær.

Med den scoring var det som, at spillere og publikum indså at deres sengetid kom nærmere og nærmere og kampen gik lige så stille i dvale. Vejle B blev endestationen for Hobro IK i Sydbank Pokalen, som tager syd på med en sikker 0-3 sejr i bagagen.

På grund af landsholdspause skal vi vente 10 dage, før vi igen får fodbold på DS Arena. Næste kamp er mod HB Køge lørdag den 17. oktober klokken 15.00.

Kampfakta

Mål:
25’ 0-1 Diego Montiel, Vejle B
49’ 0-2 Diego Montiel, Vejle B
72’ 0-3 Leonel Montano Dahl, Vejle B

Opstilling Hobro IK:
Adrian Kappenberger – Jesper Bøge, Hugo Andersson, Tobias Salquist, Jacob Tjørnelund - Jonas Brix-Damborg, Amel Mujanic, Christian Cappis – Mads Hvilsom, Alexander Baun, Mikkel M.P Pedersen

Udskiftninger:
46. Ud: Christian Cappis – Ind: Christian Hørby
46. Ud: Mikkel M.P Pedersen – Ind: Mostafa Maher Maarouf
72. Ud: Jacob Tjørnelund - Ind: Frederik Elkær
80. Ud: Mads Hvilsom – Ind: Frederik Brandt Jørgensen
Ubenyttede spillere:
Jacob Samnik og Mads Freundlich

Advarsler: 0

Tilskuertal: 380

Dommer:
Jacob Kehlet
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev