Annonce
Del på Facebook   Print siden

Naturnationalpark Rold skov – et stort dilemma

Debat
Lørdag 6. november 2021 kl. 12:00

Naturnationalpark Rold skov – et stort dilemma
Jens Riise Dalgaard (A)


AF Jens Riise Dalgaard (A) - Byrådsmedlem og byrådskandidat Socialdemokratiet Mariagerfjord.

Naturnationalpark Rold skov – et stort dilemma

Tankerne bag naturnationalparker på statens arealer er rigtig god med mere og friere natur, da naturen og biodiversiteten har det svært.
Når et så omfattende projekt med mange interessenter skal gennemføres, er en åben og gennemskuelig planproces helt afgørende.

Kun herigennem kan lokal viden inddrages, og det lokale ejerskab sikres
I forbindelse med Naturnationalpark Rold Skov har planprocessen været utydelig og har fejlet i forhold til lokale brugere af skoven. Samtidig har Mariagerfjord Kommune med borgmesteren i spidsen også fejlet. Fokus har været så rettet mod vores smukke Mariager Fjord og projekterne der, at kommunen ikke har svaret på den høringsproces, hvor kommunerne kunne komme med bemærkninger frem til 1. september i år. Det er et svigt af borgerene i Ardenområdet, og det skaber stor usikkerhed hos de mange fra området, der nyder skoven som ridende, cyklende eller gående.

Rebild Kommune viste derimod rettidigt omhu og afgav høringssvar. Så nu, hvor der er kommet nye kort med afgrænsningen af naturnationalparken, går den helt ned til Stabelpladsen i Arden, mens der er et par km. skov rundt om Skørping uden for naturnationalparken.

Den 25. oktober deltog jeg i et møde arrangeret af Friluftsrådet og den 3. november i et infomøde arrangeret af Naturstyrelsen. Begge steder var der stor usikkerhed og bekymring hos rigtig mange brugere af skoven. Vil de fremover kunne køre på cykel, benytte de anlagte MTB-stier og ride. Vil de kunne have hunde med i skoven, og vil de kunne benytte skovens faciliteter. Hvad betyder indhegningen, og hvilke dyr sættes ud. Alt dette mangler der sikre svar på.

I forsøg på at råde bod på den manglende reaktion fra Mariagerfjord Kommune har jeg brugt min ret som kommunalpolitiker til at få Naturnationalpark Rold Skov sat på den politiske dagsorden på udvalgsmøde den 8. november. Jeg må blot håbe, at der stadig er mulighed for at indflydelse på, om vi skal have naturnationalpark i Rold skov i den foreslåede form og udstrækning.

Dilemmaet for mig i denne sag er: Jo, vi skal have mere natur og biodiversitet – men det er lige så vigtig, at der er adgang til at komme ud i naturen. Og der skal være en ordentlig, gennemskuelig og åben proces. Det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at sikre.

Slogan’et for Arden er ”Skoven i byen – byen i skoven”. Derfor er det helt afgørende for os i Ardenområdet, at der både er masser af natur men også fri adgang til statsskoven med gode mulighed for at benytte den i alt sin herlighed. Det skal vi have sikret. Det betyder også, at vi skal have sikret mulighed for at kunne flytte på udstrækningen af naturnationalparken i den videre proces, hvis den kommer. Og vi skal have indflydelse på, hvordan den kan benyttes. Statsskoven er så stor, så der skal være plads til både benyttelse og beskyttelse.

Hvor er det ærgerligt, når de smukke tanker bag Naturnationalpark Rold Skov skaber stor usikkerhed hos mange brugere frem for begejstring hos alle.


Kommentarer til artiklen:
Der er nyt om sagen på Nordjyske, hvor borgmesteren oplyser, at man nu idag tilslutter sig Rebilds protest til ministeren efter grundet en misforståelse ikke at have svaret i september. Den fejlagtige opfattelse var, at man kun skulle svare, hvis man var for omdannelsen, men der var tale om en egentlig høring.
js, 09-11-2021 17:33:46

Lad os høre, om resultatet af gårsdagens udvalgsmøde og også fra borgmesteren.
tut, 09-11-2021 15:52:19

Det er pinligt at den her udmelding kommer fra en socialdemokrat, når den socialdemokratiske miljøminister har italesat NNP jeg ved ikke hvor længe.
Det handler om under 2% af DK. Det handler om statens ejendom. Det er også mine skattepenge der går til at redde biodiversiten. De vilde pattedyr fylder 4 % af den samlede mængde af pattedyr. Vi fylder 34 %. Vores husdyr hovedsaligt bestående af malkekvæg, fedekvæg, grise består af 60 %. Har vi mere ret til denne klode, fordi vi er flest, eller bare de best? Det er pinligt!
Gitte Holm , 09-11-2021 08:39:47

En flok bavianer, der skider i skovbunden og skyder på naturen!
blinkende lygter, 07-11-2021 21:05:04

Det kommer ikke bagpå mig at kommunen ikke har givet høringssvar for hvad skulle de svare. de har jo ikke tænkt sig at spørge borgerne.
Alle skriver om cykler og gående ingen taler pm det at gå på jagt det kan jo heller ikke finde sted i NNp
Jeg håber at der bliver så meget modstand imod NNp at det bliver skrottet
Per Seedorff Sørensen, 07-11-2021 19:29:30

Dilemmaet hundredtusindvis af gæster kontra natur i egen ret, kan det løses? Håber det bedste!
tut, 07-11-2021 13:31:57

Ser frem til forbuddet af Mountainbikes i Rold Skov. Ved Mariagerfjord på Sildehagen er vi allerede indirekte hindret fri adgang på grund af aggressive/nysgerrige køer....
Hemmer , 07-11-2021 10:16:14

Hvorfor skal der ikke være bare nogle om råder i Danmark hvor nature har første ret. Danmark er det land i Europa hvor naturen har mindst plads. En Naturnationalpark i Rold vil komme 100.000 vis af skovgæster til gavn med mere varierede natur, flere dyr, fugle og insekter. Jag forstår at brugerne af skoven er bekymret for ændringer, men på mødet og i skrift er det jo slået fast, at adgangen til og brugen af skoven ikke bliver ændret. Der vil efterfølgende blive nedsat rep. fra alle grupper til at fastlæge den endelige udstrækning og indretning. Det bliver et stort løft for begge kommuner. Så sig ja til den bliver udpeget og lad os gå i gang med det efterfølgende arbejde.
Peter Toubøl Toubøl, 06-11-2021 22:07:20

Nej tak til Naturnational Parker - NNP.
Søren Greve, byrådsmedlem og -kandidat, 06-11-2021 20:47:48

Er status som naturnationalpark i virkeligheden bare markedsføring snarere end beskyttelse, spørger andre kritikere rundt om i landet. Godt, hvis sagen kan tages op.
tut, 06-11-2021 14:04:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat: Vi kan ikke regulere stenbider i blinde
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe und nu!
Debat
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev