Annonce
Del på Facebook   Print siden

Når livet er i vater

Mariager og omegn
Mandag 22. april 2019 kl. 22:00

Når livet er i vater
Kajakhuset i Mariager


Hvordan kan der være en sammenhæng mellem LAG midler og livskvalitet?
.
Af Klaus Hansen

Det er en forunderlig gåde, som de har løst i Mariager Kajakklub. Lagmidlerne har skabt ro, harmoni og glæde, der når langt omkring.

Havkajak en sælsom sport
- Havkajak lyder meget mere voldsomt end det egentligt er, fortæller Klaus Hymøller. Egentlig er havkajakken et meget roligt og stabilt fartøj. Det er den jo nødt til at være, når den skal bruges på det åbne vand.

Klaus Hymøller fortæller begejstret, om klubhuset og den enorme betydning det har for medlemmerne og de vinterbadere, der også bruger faciliteterne en gang i mellem.

- Det fantastiske ved havkajakker er, at de er for alle. Man kan bare ro hurtigere eller langsommere, bemærker Klaus. Turen behøver hverken gå specielt hurtigt eller langsomt, du bestemmer selv farten. Til april starter deres ”udendørssæson”, hvor de mødes torsdag aftner ved det smukke sorte klubhus på Mariager havn.

- Alle er velkomne til at komme forbi, få en kort introduktion og en tur på vandet, inviterer Klaus Hymøller varmt.

Det muliges kunst kræver bare lidt hjælp
Det har ikke været en enkel proces for Mariager Kajakklub, at skifte containerne ud med et lækkert arkitekttegnet klubhus.

- Det er jo ikke sådan, at man bare beder om penge, og så kommer de dumpende ned i skødet på dig. Det kræver en del arbejde at få samlet midler til sådan en perle, forklarer Klaus om klubhuset.

Det er tegnet til formålet og binder på smukkeste vis kajakklubbens aktive udeliv sammen med de nødvendige indendørs faciliteter.

- Der er mange, der søger om midler til forskellige tiltag, så det er ikke nemt, og sådan skal det også være, mener Klaus Hymøller, som virkelig er glad for, at der findes mulighed for at søge midler, så det umulige kan gøres muligt.

- Vi havde aldrig kunnet samle pengene uden hjælp og støtte såsom LAG Himmerland midlerne. Vi fik 270.000, og vi havde brug for hver krone til at skabe klubhuset, som ramme omkring klubben, forklarer Klaus Hymøller.

Livet på vandkanten
Det er noget helt specielt at sidde i kajakken. Der er 10 centimeter fra kanten til vandet, så man kommer ikke meget tættere på elementerne, og det er da også det, der tryllebinder klubbens medlemmer. Der findes aktive sejlere op til slutningen af 60erne.

Der er noget magisk og beroligende og at være i kajakken, hvad enten du padler rytmisk og mærker blodet pumpe, eller du glider let over vandet og nyder omgivelserne på Danmarks smukkeste fjord.

Naturoplevelser er en stor del af interessen for havkajak.

Det er næsten en garanti, at du får et andet perspektiv, når du sidder med bagdelen i vandskorpen overgivet til elementerne og naturens storhed. Din plads i verden bliver automatisk mindre, dit udsyn større og din sjæl finder ro og balance.

- Selv på regnvejrsdage er det fantastisk, vejret behøver ikke at være postkort smukt for, at naturen giver dig noget, så er oplevelsen bare en anden. Det er opløftende, og følelsen af frihed er den samme. Vi er midt i min favoritsæson, det er foråret. Jeg var ude med kajakken i går, og det var skønt, beretter Klaus Hymøller entusiastisk.

Der er ingen tvivl om, at det giver et fantastisk perspektiv på livet at komme ud og opleve naturen på denne måde.

Den forlængede oplevelse
Mariager Kajakklubs klubhus er arkitektegnet til at passe ind i omgivelserne på havnen, passe klubbens behov og samtidigt give medlemmerne opløftende natur gennem de store glaspartier. Det må medlemmerne nøjes med i de måneder, man ikke kan komme på vandet.

Så kan de blot mindes fællessejladser med 15-20 kajakker på vandet. De kan bare mindes. Mindes lyden af åretagene, snak og latter. Mindes duften af hav i næsen og kaffe fra termokanden.

Mærke vinden på ansigtet, solens kærtegn og føle, hvordan livet igen kommer i vater, og alt er godt. Heldigvis har de et klubhus, hvor disse minder sanseligt bliver gjort tilgængelige af arkitekturen. Det er et fællesskab og en individuel oplevelse i perfekt samklang. Det er en lise for det moderne menneskes fortravlede sind, det er dit, hvis du vil have det og bor mellem Skørping og Randers.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev