

Multihuset afholdte for nyligt det årlige repræsentantskabs møde for medlemmer
Øster Hurup og omegnTirsdag 10. maj 2022 kl. 20:00

Foto: Privat |
Af Klaus Hansen
Repræsentantskabsmøde i Multihuset Øster Hurup 2022
Multihuset afholdte for nyligt det årlige repræsentantskabsmøde for medlemmer.
Her orienterede bestyrelsen om, at 2021 blev endnu et år i coronaens skygge. Et år hvor samfundet var lidt åbent og lidt lukket – og deraf følgende udfordringer og muligheder. Mange private arrangementer blev
aflyst pga. usikkerhed omkring eventuelle restriktioner.
I slutningen af april kunne der delvist åbnes op igen, men servicemedarbejderen var stoppet som konsekvens af nedlukningen, og det blev derfor et hus der i en overgang blev drevet af frivillig arbejdskraft. Alting skulle løbes i gang igen – en stor tak til alle frivillige for den store indsats.
Midt i det hele stod ”Den Gode Søvn” klar til åbning i starten af juli måned. 2 unge mennesker blev ansat til at stå for rengøring, klargøring mv. både i Den Gode Søvn og i lokalerne som Falck havde lejet til
coronatest. Den Gode Søvn har fået en rigtig god start. Også i denne forbindelse har mange frivillige gjort et stort stykke arbejde. Tak for det – også tak til alle som har bidraget økonomisk til projektet.
De 3 forhold – Den Gode Søvn, Falck og mindre lønudgift – har tilsammen været en væsentlig årsag til at 2021 blev et økonomisk godt år.
Pr. 1. august kom der igen personale i Multihuset, da Sanne Kristensen blev ansat som daglig leder. Siden er også Trine Mikkelborg kommet til for at få enderne til at nå sammen – det har været en rigtig travl periode.
Der er og har været rigtig mange arrangementer i huset og mange positive tilkendegivelser fra kunderne omkring husets stand, service og imødekommenhed.
Senest er Multihuset blevet beriget med 100 højskolesangbøger til gavn og glæde for mange. Tak til ildsjælene Inge Østergaard og Lene Kold som har stået for dette projekt.
Den nye bestyrelse for Multihuset består nu af Anita Holt Larsen, Lasse Kristensen, Peter Bach Andersen, Jeppe Nørgaard og Ole Nielsen. Paul Madsen har valgt at udtræde af bestyrelsen, da han er flyttet fra byen.
Tak til Paul for indsatsen.
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Øster Hurup og omegn
![]() Søde Ole underholder på Styret Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() Nicki Jack sender musik ud over Øster Hurup Øster Hurup og omegn |
![]() | ||
![]() Live musik på styret i Øster Hurup Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() Ugens bolig | Stort pool-sommerhus i Helberskov tæt på vandet Øster Hurup og omegn |
![]() |
![]() Se hvem der skal konfirmeres i Øster Hurup Kirke i dag fredag d. 13. maj Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() Dagplejedag 2022 blev fejret med et brag i Als og øster Hurup dagplejegruppe Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() I morgen musik med Tina på Styret Øster Hurup og omegn |
![]() | ||||
![]() Hold jeres næste arrangement i Multihuset Øster Hurup Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() Mike Santis sender livemusik ud over Øster Hurup Øster Hurup og omegn | ![]() | ![]() Multihuset afholdte for nyligt det årlige repræsentantskabs møde for medlemmer Øster Hurup og omegn |
![]() |