Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace


Lørdag 23. oktober 2021 kl. 18:00

Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Unge i Mariagerfjord prøver kræfter med Ungdomsskolens Makerspace

I skolernes efterårsferie havde Mariagerfjord Ungdomsskole igen en række aktiviteter under Aktiv Ferie. En af dem var Makerspace, hvor de unge kunne prøve kræfter med den nyeste teknologi.

3D-print og Laser-skæring er normalt noget de færreste får lov at arbejde med, men det var ikke tilfældet i dette års efterårsferie. Her havde en gruppe unge fra Mariagerfjord Kommune fået muligheden for at lege med Mariagerfjord Ungdomsskoles højteknologiske udstyr. De unge skulle først programmere deres designs på computer, hvorefter de producerede det i plastik eller træ.

Den teknologiske produktion blev krydret med manual udsmykning, hvor de unge dekorede deres designs med spraymaling.

Mariagerfjord Ungdomsskoles Makerspace giver unikke muligheder for de unge, fortæller Ungdomsskoleinspektør Lars Koefoed, ”Makerspace er et helt unikt læringsrum, hvor de unge får lov til at prøve kræfter med helt ny teknologi. Kreativiteten er i fokus, og her kan alt lade sig gøre. Den eneste grænse er fantasien.” og de unges var virkelig fantasifulde, der blev produceret en lang række unikke figurere, innovative puslespil samt meget andet.

De unge havde fået muligheden for at prøve Ungdomsskolens Makerspace gennem Aktiv Ferie. Næste gang Mariagerfjord Ungdomsskole tilbyder aktiviteter i Aktiv Ferie er i skolernes vinterferie i Uge 7.


Foto: Privat


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.