Underskrifter afleveret til borgmester Mogens Jespersen ang. facade farven på Fingerbøl i Hadsund

Hadsund og omegn
Mandag 22. februar 2021 kl. 11:50

Underskrifter afleveret til borgmester Mogens Jespersen ang. facade farven på Fingerbøl i Hadsund
Janni platz sthyr afleverede mandag formiddag 637 underskrifter til borgmester Mogens Jespersen Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Mandag formiddag fik vi endelig afleveret de 637 underskrifter som støtter Fingerbøls ret til at beholde deres facadefarve, fortæller Byrådskandidat for SF Janni platz sthyr og fortsætter:

Jeg, og rigtig mange andre Hadsundere, har gennem hele farcen støttet Fingerbøls valg af farve på deres facade. De følger lokalplanen til punkt og prikke men stadigvæk ønsker forvaltningen med Lars Højmark i spidsen, at være subjektiv smagsdommer i farvevalget. Det samme gør sig gældende i teknik og miljøudvalget med Jørgen Hammer fra DF som formand, selv den lokale Peter Muhl(S) har fulgt forvaltningens råd.

Der har været skrevet meget i denne her sag, men det korte af det lange er, at man ikke kan være bekendt at behandle vores små erhvervsdrivende på den her måde. Hvis kommunen ikke til stadighed vil ligge med en ringe score på barometeret med erhvervsvenlighed, ja så bør denne galskab ophøre.

Derfor var jeg også hurtig på aftrækkeren da Kate Simonsen i Oue startede den underskriftsindsamling som støttede butikken. Det er vi mange i Hadsundområdet, der vil sige dig tak for.

Kate og jeg aftalte derefter, at jeg afleverede underskrifterne til borgmesteren så vi snart kan få stoppet denne her sag. Pointen er at få flere butikker til Hadsund og ikke omvendt!!

Jeg håber sagen kan få en ende nu, ellers vil SF´s byrådsmedlem Peder Larsen sætte den på den næste byrådsdagsorden.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.