Annonce
Del på Facebook   Print siden

Udviklingshæmmede glæder sig til gård på landet

Hobro og omegn
Tirsdag 13. juli 2021 kl. 09:00

Udviklingshæmmede glæder sig til gård på landet
Foto: Anja_Sørensen og Mikkel Peter Pedersen glæder sig til at deres arbejdsplads flytter på landet.


Af Carina Kondrup

Udviklingshæmmede glæder sig til gård på landet

Landejendom forvandles til et aktivitetstilbud med øko-grøntsager, tømrerværksted og dyr

Brugerne af aktivitetstilbuddene på Sjællandsvej og Resursen på genbrugspladsen i Hobro er allerede begyndt at glæde sig. De får nemlig snart en helt unik arbejdsplads, hvor de kan prøve kræfter med at producere økologisk grønt og genanvende af kasserede trævarer.

Mariagerfjord Kommune har nemlig købt en ejendom i Tobberup nord for Hobro, som også kommer til at rumme de eksotiske lama-lignende apakaer, samt høns og får, som det sig hør og bør på en rigtig bondegård.

Skræddersyet tilbud

Ifølge Jan Andersen, der er formand for kommunens Handicapudvalg, bliver det nye tilbud om beskyttet beskæftigelse skræddersyet til udviklingshæmmede voksne, som trods førtidspension, har lyst til at arbejde og bidrage til samfundet.

- Vi ved, at arbejdet både giver vores borgerne livskvalitet og stolthed og vi synes i udvalget, at de fortjener nogle gode rammer, der passer til deres behov, siger Jan Andersen.

- Vores nye tilbud byder på nogle skønne rammer og helt nye muligheder for at beskæftige borgerne på en meningsfuld og livsbekræftende måde. Jeg ved, at de glæder sig meget til at arbejde på tømrerværksted og få jord under neglene med produktion af grøntsager og dyrehold, tilføjer udvalgsformanden.

Den beskyttede beskæftigelse kommer til at rumme et tømre/snedkerværksted, hvor der laves upcyckling af trævarer fra genbrugspladsen, bæredygtig dyrkning af jorden, kantinedrift og dyrehold.

Det er forventningen, at dyrene vil have en beroligende virkning på borgerne og give mange gode oplevelser.

Dyrene hitter

Netop udsigten til at arbejde med dyr står højt Anja Sørensens ønskeliste. Anja er 46 år og arbejder i øjeblikket i støttet beskæftigelse på Sjællandsvej, der ligger i et industrikvarter i Hobros sydlige ende.

- Jeg glæder mig meget til at passe dyrene. Jeg elsker dyr og jeg er også god til at passe dem. Det bliver spændende at komme ud på gården i stedet for at arbejde her i hallen. Det bliver noget helt andet, bedyrer Anja Sørensen.

Også Mikkel Peter Pedersen på 22 år ser arbejdet med dyr som den største gevinst.

- Jeg er på udeholdet, hvor jeg klipper græs og bygger borde-bænkesæt, så jeg kan godt lide at arbejde udendørs. Det bliver super godt med dyrene og jeg håber, at vi med tiden også får mulighed for at holde køer og får, siger Mikkel.

Nu begynder klargøringen af ejendommen, der ligger på Tobberupvej 8 cirka tre kilometer udenfor Hobro centrum. Udover et renoveret stuehus, så indeholder ejendommen samlet 1025 kvadratmeter udbygninger, samt tre hektar jord udlagt til delvis dyrkning. I første omgang bliver der plads til de 45 borgere i beskyttet beskæftigelse, som i dag er beskæftiget på Sjællandsvej og på Resursen.





Denne flotte landejendom med staldbygninger kommer til at danne ramme om det nye aktivitetstilbud til udviklingshæmmede


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev