Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tip fra forbrugere afslører snyd i fødevarevirksomheder

Mariagerfjord og omegn
Fredag 25. september 2020 kl. 06:30

Tip fra forbrugere afslører snyd i fødevarevirksomheder
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Det er blevet nemmere for forbrugere og ansatte i fødevarevirksomheder at give anonyme tip til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen håber, det vil få flere til at henvende sig, hvis de støder på sjusk eller snyd.

Dårlig hygiejne, hår i maden eller manglende smileyrapport i vinduet. Siden januar har Fødevarestyrelsen lavet godt 2.500 kontroller efter forbrugeranmeldelser om mulig sjusk og snyd på restauranter, i dagligvarebutikker eller i fødevarevirksomheder. I hvert fjerde tilfælde var der noget at komme efter.

Det glæder Fødevarestyrelsen, at forbrugerne tager kontakt til dem, når de mistænker, at noget ikke er, som det skal være:

"Heldigvis er fødevaresikkerheden i top på størstedelen af spisestederne og i fødevarevirksomhederne i Danmark. Men sådan er det ikke alle steder. Derfor er forbrugernes tip til stor hjælp for Fødevarestyrelsen, så fødevarekontrollen hurtigt kan skride ind, når der er begrundet mistanke om snyd og svindel," siger fødevaredirektør Annelise Fenger.

Forbrugere har både mulighed for at give deres tip til Fødevarestyrelsen med navn og anonymt. For at beskytte de anmeldere, som ikke ønsker, at deres navn kommer frem, hvis de fx anmelder egne kolleger eller arbejdsplads, har Fødevarestyrelsen for nyligt forbedret muligheden for at lave anonyme anmeldelser.

"Folk må aldrig frygte for deres job eller omdømme, hvis de går til myndighederne med en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være. Derfor har vi justeret på ordningen, så det bliver lettere at være anonym, når man anmelder en fødevarevirksomhed," siger Annelise Fenger.

Hun understreger, at alle tip bliver grundigt vurderet af fødevarekontrollen.

Det har siden 2016 været muligt at komme med anonyme anmeldelser til Fødevarestyrelsen. Men den oprindelige løsning var ikke så brugervenlig. Det førte til, at flere kom til at udfylde deres kontaktoplysninger, selvom de ønskede at være anonyme. Det er ikke længere muligt i den nye anmeldelsesblanket.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev