Slut med RoundUp i kommunen

Mariagerfjord og omegn
Fredag 8. maj 2020 kl. 11:00

Slut med RoundUp i kommunen
Brugen af RoundUp har i mange år været en politisksag i Mariagerfjord Kommune - Nu skal de fremtidige løsninger behandles på et udvalgsmøde d. 11


Af Carina Kondrup

På udvalgsmøde den 11. maj skal udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord kommune træffe afgørelse om fremtidig metode til ukrudtsbekæmpelse i kommunen.

Sagsfremstilling:

I forbindelse med budgetaftalen 2020-2023 besluttede aftaleparterne følgende:

"Udvalget for Teknik og Miljø ønsker at se forslag til og beskrivelser af effektive og alternative former for ukrudtsbekæmpelse.

Aftaleparterne er indstillet på, at der på kommunale/offentlige arealer, hvor kommunen har ansvar for vedligeholdelsen, senest med udgangen af 2020 indføres generelt sprøjtningsforbud med RoundUp og lignende kemiske ukrudtsmidler. De økonomiske konsekvenser heraf skal indarbejdes i budget 2021 og frem. Efter indførelse af det generelle sprøjtningsfobud vil der kun i helt særlige tilfælde kunne fraviges forbuddet. Dette i tilfælde af eksempelvis større forekomster af bjørneklo samt angreb af gåsebiller på sportsanlæg, som ikke lader sig bekæmpe biologisk og/eller mekanisk. Enhver undtagelse fra sprøjtningsforbuddet skal registreres, således praksis løbende kan evalueres og overvåges."

Ukrudtsbekæmpelse i Mariagerfjord Kommune har de seneste år været basseret på en blanding af sprøjtning, brænding, mekaniske bekæmpelse (børstning/fejning) og manuel lugning på de kommunale arealer. Det betyder at det på vejområdet har været muligt at sprøjte uden for vandindvindingsområder og brænde på de øvrige arealer ca. en 50/50 fordeling. Hertil kommer børstning og muligheden for begrænset sprøjtning på konkrete fokusområder.

De kommunale arealer, der ukrudtsbekæmpes på vejområdet er:

Veje og stier (Kun kantsten, hvor der er et kommunalt fortov indenfor)
Veje og stier (rundkørsler, brostens- og chaussestensbelægninger m.m.)
Veje og stier (grusbelagte pladser, stier og parkeringspladser)
Rensning af vegetation, før ny asfalteringer og større slidslags- og belægningsarbejder

Og de består af ca.

150 km A-ruter 3 gange årligt
225 km B-ruter 2 gange årligt
60.000 kvm pladser og torve 2 gange årligt
1100 kvm. gågader 2 gange årligt

Målet er afvikling af brug af pesticid og gas, og driftsbudgettet tilpasses omkostningerne ved alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse og et valg af metode, som sikre balance mellem kvalitetsbeskrivelser og ressourcer.

Renholdelse uden brug af pesticider og gas kræver en langsigtet og bredspektret indsats mod ukrudtet, hvis vi skal opnå de ønskede kvalitetskrav til ukrudtsbekæmpelse på de kommunale arealer effektivt og økonomisk.

Det er hensigtsmæssigt, at planlægningen allerede starter i anlægsfasen, hvor der skal være fokus på, at skabe så svære vækstbetingelser for ukrudtet som muligt, så behovet for ukrudtsbekæmpelse minimeres. Det kan eksempelvis være fugninger på belægningsarealer med beton og granit, der erstattes af traditionelle sandfuger med et tokomponent fugemateriale, der efffektivt bremser ukrudt mellem sten og fliser.

Herover er et vigtigt led i ukrudtsbekæmpelse på vejområdet også, at belægning fejes og behandles hyppigt for at forhindre ukrudtet i at få rodfæste. Det er en udfordring, da der efter kommunesammenlægningen blev besluttet, at der skulle være et ensartet kvalitetsniveau i hele kommunen og samtidig gennemføres en besparelse, hvorved antallet af fejninger langs kantsten og på pladser blev reduceret til 3 gange på A-ruter og 2 gange på B-ruter og pladser.

Endeligt er der den egentlige ukrudtsbekæmpelse, som kan bestå af en række metoder som i det følgende er listet op i forhold til nogle generelle betragtninger.

Mekansike metoder, hvor de mekaniske metoder baseres på at slide ukrudtet i stykker.

Ukrudtsbørster: Ved børstebehandling påvirkes plantens overjordiske dele hvorved noget af planten fjernes helt og bladene beskadiges. Skaderne får væsken fra cellerne til at fordampe og planterne udtørres. Det er ikke altid at ukrudtet går ud ved børstning, men flere behandlinger vil efterhånden få flere planter til at gå ud. Når der anvendes ukrudtsbørster til ukrudtsbekæmpelse, skal man regne med, at det er nødvendigt at feje ukrudtet op bagefter.

Lugning: Ved lugning trækkes planten op med roden, og det foregår som oftest ved håndkraft og er derfor meget tidskrævende.
Fejning: Ved fejning langs kantsten og på belægningsarealer med fuger fjerner vi vækstmediet og begrænser derved spiringsmuligheder for ukrudtsfrø.

Termiske metoder baseres på opvarmning, hvor man hurtigt varmer den grønne vækst op, væsken i cellerne udvider sig ved opvarmning og sprænger cellevæggene. Herefter planten ikke længere kan optage væske og næring og visner. Vise typer ukrudt dør direkte efter behandling, mens andre overlever og de kræver gentagne behandlinger, flere behandlinger vil efterhånden udpine ukrudtet.

Flammer: Den mest anvendte termiske metode. Der findes mange typer af gasbrændere både til mindre arealer og mere avanceret udstyr til montering på eksempelvis en traktor.

Damp: Princippet i dampbehandling er at opvarme og fordampe vand for herefter at bruge varmen og den energi der frigøres fra dampen i processen tilbage til vand. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet til damp, der bruges mindre vand og dermed mindre energi.

Kogende vand: Ukrudtsbekæmpelse med kogende vand (ca. 95 grader varmt vand) hører ligesom damp til blandt de nyere bekæmpelsesmetoder. Teknikken består af en opvarmningsenhed der ved afbrænding af dieselolie opvarmer vandet.

Kogende vand med skum: Fungerer som Kogende vand metoden, men vandet tilsættes et virkemiddel en ekstrakt af plantesukker. Trykluft blæser vandet op til skum i forbindelse med udlægningen og isolerer for bedre udnyttelse af varmen og efterlader skum et kort tidsrum.

Varmluft: Brændstoffet er gas, men forbrændingen sker adskilt fra belægningen, og derfor kan princippet beskrives som ”varm luft”. Temperaturen under varmeskjoldet er 550-600 ˚C og er som den eneste form for ukrudtsbekæmpelse forbundet med høj brandfare.

Der findes en lang række af andre løsningsmetoder, men de er tiltænkt enten landbruget der har afgrøder i lange lige rækker eller villahaver med små begrænsede arealer og de metoder er ikke bare sådan, at konvertere til vores driftsarealer mange af ideerne arbejders der med men det er stadigt på et udviklingsstadie som ikke er til brug for de opgaver vi har på kommunale arealer.

Der er fordele og ulemper ved alle metoder for ukrudtsbekæmpelse
© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.