Annonce
Del på Facebook   Print siden

Skamferingssag: Mistænkt mand efterlyses

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 28. september 2021 kl. 13:31

Skamferingssag: Mistænkt mand efterlyses
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Skamferingssag: Mistænkt mand efterlyses

I forbindelse med efterforskning af flere sager, der omhandler skamfering af flere heste, efterlyser Nordjyllands Politi nu en yngre mand, som man betragter som mistænkt i sagen. Ring straks på 114, hvis du har oplysninger til politiet.

Skamferingen af hestene er sket i området nord for Randers i august og september 2021, og sagen efterforskes derfor aktuelt af Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi, og i forbindelse med sagen er man kommet på sporet af en yngre mand, der er interessant for politiet. Han indfandt sig nemlig onsdag d. 25. august kl. 15.20 på adressen Lindegaardsvej 33 i byen Linde, oplyser lederen af efterforskningen, politikommissær Henrik Jensen, der uddyber:

”Og her filmede manden med sin mobiltelefon ud over en hestefold med ca. 10 heste, ligesom han filmede ind i en tilhørende hestestald.”

Manden beskrives af politiet således:

mand, ca. 18-25 år, alm. af bygning, ca. 180 cm, lys i huden med mørkt halvlangt hår, iført brun trøje, sorte bukser og sorte sko med hvide såler. Han gik rundt med sin telefon i hånden og havde hvide høretelefoner i ørerne. Han bar endvidere på en flaske vand og en mindre sort taske/paraplylignende genstand.

”Pågældende mand er interessant for os at komme i kontakt med, idet hans færden på tidspunktet gør, at han bør afhøres til sagen – så har nogen set ham eller har andre oplysninger, så ring til os på 114,” opfordrer politikommissær Henrik Jensen.

I forbindelse med efterforskningen er der dukket en helt ny sag op i Jebjerg om mulig skamfering af heste – en sag, som sammen med de øvrige sager vil blive efterforsket af enheden.

”Vi skal dog have undersøgt denne nye sag yderligere, før vi kan udtale os om de nærmere omstændigheder,” understreger Henrik Jensen.

Endvidere kan Nordjyllands Politi oplyse, at de forskellige sager efterforskes sammen med flere sammenlignelige sager begået i henholdsvis Terndrup og Aars i 2020 i Nordjyllands Politikreds.

Alle henvendelser omkring ovenstående kan rettes til Nordjyllands Politi, Dyrevelfærdssektionen, via telefon 114.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev