Saltbilen er på vej

Her og Nu
Torsdag 14. januar 2021 kl. 11:00

Saltbilen er på vej
Foto: Mariagerfjord Kommune


Af Carina Kondrup

Mariagerfjord Kommune får i øjeblikket en del henvendelser om glatte veje i kommunen.

"Vores kolleger kører allerede rundt på vejene og salter, men det varer lidt inden de er nået hele vejen rundt," lyder det blandt andet fra Mariagerfjord Kommune.

På grund af vejrforholdene nu og i de kommende dage, har kommunen igangsat en ekstraordinær saltning af kommunens C-veje.

C-veje er mindre lokale veje og bliver normalt kun saltet når der kommer isslag fra oven.

Du kan se om kommunens vintervedligeholdelse af vejene og se på kortet om vejen du bor på er en A, B, eller C-vej på denne side

Husk at du kan bruge kommunens app "Giv et praj" til at melde fejl og mangler, som manglende saltning, ind til kommune


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.