 Fredag 19. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenSagsbehandlingstiden for byggesager stiger
DanmarkidagLørdag 6. marts 2021 kl. 14:00
| Foto: Birgit Hansen KL |
.
Sagsbehandlingstiden for byggesager stiger på grund af komplicerede byggeregler.
Bygningsreglementet fra 2018 komplicerer kommunernes byggesags-behandling, medfører omfattende bureaukrati, voldsomt stigende udgifter for byggeprojekter og tabte ordrer for virksomhederne.
Det risikerer at udvikle sig til en lokal væksthæmmer, advarer KL-udvalgsformand.
Allerede for et år siden pegede KL på, at implementeringen af Bygningsreglementet fra 2018 (BR18) havde store konsekvenser for sagsbehandlingstiderne for byggesager i kommunerne. Med kommuneaftale for 2015 blev det aftalt, at KL skulle følge udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Tallene for 2020 er nu trukket, og udviklingen er kun blevet endnu tydeligere.
Tallene viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle byggesager på tværs af landet er steget fra 54 dage i 2019 til 62 dage i 2020. Landsgennemsnittet ligger på de fem sagskategorier over de konkrete mål for kommunernes sagsbehandlingstid, som regeringen og KL blev enige om i 2015 (servicemålene). For simple konstruktioner og enfamilieshuse er der tale om en forlænget sagsbehandlingstid på tre til fem dage. Mens der på andre områder er tale om mere markante stigninger. For etagebyggeri til erhvervs- og boligformål er sagsbehandlingstiden henholdsvis 27 og 24 dage over de aftalte mål.
En stor del af forklaringen kan tilskrives den bureaukratisering og kompleksitet, som bygningsreglementet har medført. Ambitionen var en mere ensartet byggesagsbehandling på tværs af landet, og derfor blev området flyttet væk fra kommunerne og over til certificerede rådgivere. Men den beslutning har haft konsekvenser for sagsbehandlingstiderne på alle sagstyper.
”Vi har hørt fra en række kommuner, at de ansætter flere sagsbehandlere for at få bugt med sagsbunkerne. Men antallet af forespørgsler og mængden af dokumentation, de skal forholde sig til, er vokset ud af proportioner. Læg dertil alle de ordrer, som virksomhederne mister, fordi mindre byggerier og ombygninger får lagt så store ekstraregninger til rådgivere oveni, at de droppes. Det skaber stor frustration hos både private ansøgere, byggebranchen og kommunerne,” siger Birgit S. Hansen, der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.
Forslag til, hvordan Bygningsreglementet ændres
Antallet af sager, der ligger inden for servicemålene, er samlet set faldet fra 64 til 61 pct. siden 2019. Det skal ses i lyset af, at kommunerne selv under Covid-19 pandemien og nedlukningerne har øget produktionen fra 35.042 afgjorte sager i 2019 til 38.091 i 2020.
”Vi skal ikke slække på de krav, vi stiller til sikkerheden og kvaliteten af byggeriet. Men kommunernes mulighed for at levere en effektiv og smidig byggesagsbehandling, som er afgørende for lokal vækst og beskæftigelse, er udfordret af bygningsreglementet og den tilhørende certificeringsordning. Derfor foreslår vi fra KL, at bygningsreglementet ændres på en række punkter,” siger Birgit S. Hansen.
KL forslår, at småbyggerier og mindre ombygninger og renoveringer ikke er omfattet af kravet om, at der skal bruges certificerede rådgivere. Det skal kun gælde større og komplekst byggeri.
At der skal benyttes certificerede rådgivere – som der i øvrigt ikke er nok af – har netop den konsekvens, at mange byggerier bliver markant dyrere. I grelle tilfælde overstiger omkostningerne til rådgivning prisen på selve byggeriet. KL’s forslag vil derfor også på kort sigt bidrage til at løse den aktuelle flaskehals med mangel på certificerede rådgivere og begrænse forsinkelser af små byggeprojekter.
Derudover skal dokumentationskrav og stikprøvekontroller generelt forenkles, og den statslige vejledning om bygningsreglementet og certificeringsordning skal forbedres.
| © Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag
