Annonce
Del på Facebook   Print siden

Rift om de danske sommerhuse i efterårsferien

Danmarkidag
Søndag 6. september 2020 kl. 12:00

Rift om de danske sommerhuse i efterårsferien
Ugens bolig fra Tom Pedersen uge 28, et skønt sommerhus i Helberskov


Af Carina Kondrup

De danske sommerhuse blev revet væk under årets coronaprægede sommerferie, hvor især danske gæster stod for en stor del af landets overnatninger. Tendensen ser ud til at fortsætte i efterårsferien, hvor en af landets førende feriehusudlejere allerede nu spår om fulde huse.

På trods af forårets dystre udsigter til en kritisk højsæson endte sommermånederne alligevel med en mindre opblomstring til feriehusbranchen, der måtte melde alt udsolgt i juli måned. Det skyldes blandt andet juni måneds grænseåbning, og at de danske overnatninger ifølge tal fra Danmarks Statistik steg med 50 procent i juni måned.

- Vi er både glade og taknemmelige for den højsæson, vi netop har afviklet. Ser man bare tre måneder tilbage, havde vi aldrig turdet håbe på fulde huse, men vi endte faktisk med at måtte melde alt udsolgt i ugerne 28 til 31, siger Kim Holmsted, der er adm. direktør hos DanCenter.

Den positive tendens ser ud til at fortsætte de kommende måneder, hvor særligt oktober måned er populær blandt lejerne.

- Der skal mere end en god sommer til at indhente de tabte overnatninger fra foråret, og derfor er efteråret afgørende i forhold til at komme om på den anden side med skindet på næsen. Tyskerne tegner sig historisk set for en stor del af overnatningerne i efteråret på grund af forbundsstaternes forskudte efterårsferie, og i år er ingen undtagelse. Vi kan desuden se, at de danske bookinger er steget med over 75 procent i oktober, hvilket vidner om, at rejsemønstrene hos de danske turister har ændret sig i lyset af corona, fortæller Kim Holmsted, der ligeledes er formand for Feriehusudlejernes Brancheforening.

Det er særligt i skolernes efterårsferie i uge 42, at der er stigende interesse for et sommerhusophold, men også de efterfølgende uger følger trop. Tal fra DanCenter viser, at bookingerne i uge 43 og 44 er steget med op mod 50 procent.

- Belægningsprocenten i uge 42 ligger lige nu på 71 procent, hvilket er en stigning på 13 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den samme udvikling gør sig gældende i de omkringliggende uger, hvor vi traditionelt set har haft sværere ved at fylde husene. Hvis tendensen fortsætter de kommende uger, bliver vi i stedet udfordret på kapaciteten, forklarer Kim Holmsted.

Det er særligt den jyske vestkyst, der hitter blandt både de danske og tyske turister, men også destinationer som Falster og Djursland vinder i stigende grad indpas hos især danskerne.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik oplevede feriehusturismen i første halvår 2020 en nedgang på 2,4 mio. overnatninger i forhold til samme periode sidste år.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev