Annonce
Del på Facebook   Print siden

Penge til lokale projekter i Nordjylland skal hurtigere ud at arbejde

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 13. juni 2020 kl. 08:00

Penge til lokale projekter i Nordjylland skal hurtigere ud at arbejde
Erhvervsminister Simon Kollerup


Af Carina Kondrup

Erhvervsstyrelsen har nedsat en task force, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden for LAG-sager.

Målet er, at sagsbehandlingstiden på udbetalingssager går fra i gennemsnit 103 arbejdsdage til maksimalt 60 arbejdsdage allerede fra 31. juli 2020.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

"Midlerne til de lokale aktionsgrupper skal ikke sande til i sagsbehandling. Dem skal vi i stedet have ud at virke til gavn for udviklingen og væksten i landdistrikterne. Derfor har Erhvervsstyrelsen nedsat en task force, der skal sænke sagsbehandlingstiden, så vi får den ned på maksimalt 60 arbejdsdage."

Erhvervsminister Simon Kollerup:

"Det er ikke holdbart, at foreninger, frivillige ildsjæle og for eksempel iværksættere skal vente næsten et år på, at deres sag bliver behandlet, så de kan få deres LAG-midler udbetalt."

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd:

De lokale aktionsgrupper skaber altafgørende erhvervsudvikling helt lokalt og bør sikres optimale vilkår i arbejdet med at sikre arbejdspladser og udvikling i hele landet. Derfor er det meget positivt, at Erhvervsstyrelsen nedsætter en task force, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden for LAG-sager."

Erhvervsstyrelsen har allerede gennemført tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiderne for LAG-sager. I sidste halvdel af 2019 blev der ansat flere sagsbehandlere til området. Nu sætter Erhvervsstyrelsen yderligere ind med en task force, der skal få nedbragt sagsbehandlingstiderne.



Initiativet suppleres af forslaget om straksudbetaling af LAG-midler, som blev offentliggjort den 29. maj 2020. Straksudbetaling vil sikre, at virksomheder og foreninger hurtigt får pengene, der er brugt på deres projekter, tilbage i kassen. Forslag om straksudbetaling af LAG-midler skal vedtages i Folketingets Finansudvalg, før initiativet kan blive sat i gang.

Fakta om LAG

De lokale aktionsgrupper giver tilskud til projekter, der kan skabe vækst og udvikling i landdistrikterne og fiskeriområder. Aktionsgrupperne prioriterer midlerne på baggrund af den lokale (F)LAG-forenings egen strategi.

Med LAG- og FLAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en
økonomisk håndsrækning til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne, fiskeriområder og på de små øer.

Der er i alt 29 lokale aktionsgrupper i landdistrikter (LAG) og fiskeriområder (FLAG) på tværs af landet, som tilsammen dækker over 56 kommuner og 27 småøer.

Gennemsnittet for LAG-sagsbehandlingstiden på 103 arbejdsdage og målsætningen om sagsbehandlingstid på maksimalt 60 arbejdsdage er ekskl. høringsdage og weekender.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev