Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om indbrud ved Postnord i Adelgade i Hobro. Indbruddet er sket mellem mandag d. 11/1 og tirsdag d. 12/1.
Gerningsmændene er i følge Nordjyllands Politi sandsynligvis kommet ind i Postnords lokaler gennem en uaflåst dør.
Fra Postnords lokaler er der stjålet 6 pakker og 10-15 breve. Derudover er der stjålet nogle poser kaffe og en Postnord regnjakke.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114.