Annonce
Del på Facebook   Print siden

Påskens små historier

Danmarkidag
Torsdag 9. april 2020 kl. 10:00

Påskens små historier
Arkiv billede


AF Kehlet Journalisten

Vi ønsker os påskevejr som i 2019

Påskevejret kan byde på lidt af hvert. Men husker du påsken sidste år? Påsken 2019 bød ganske enkelt på fremragende vejr. Påsken, og april måned som helhed, var solrig, varm og tør hele vejen igennem og i alle landsdele med dagtemperaturer i nærheden af de 20 grader.

Hvad angik hele april 2019 fik vi en døgnmiddeltemperatur på 8,1°C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er 2,4°C over normalen beregnet på perioden 1961-90 (5,7°C), og 0,4°C over tiårs-gennemsnittet for 2006-2015, der er på 7,7°C.

April 2019 blev den niende varmeste april siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede i 1874.

Den varmeste april havde vi i 2011 med en døgnmiddeltemperatur på 9,9°C.

Hvad angik nedbør kom april med 15 millimeter lige akkurat på top-10 over de nedbørsfattigste april måneder siden 1874.
(Kilde: DMI).


Gækkebrev med 200 år på bagen

Mit navn det står med prikker…

Skikken at sende et fantasifuldt klippet og dekoreret brev med vers og en indlagt vintergæk er gammel, og gækkebrevet kendes kun fra Danmark. Hvis modtageren af dette anonyme brev ikke kan gætte afsenderen, er han dennes ”gæk”, hvilket på godt dansk vil sige ”nar”, og så afkræves narren et påskeæg.

Der findes gækkebreve, som er et par hundrede år gamle, og traditionen at sende gækkebreve havde sin storhedstid for over 100 år siden. Men traditionen er heldigvis aldrig gået af mode. Så man har altid en god chance for her i foråret at få et kunstfærdigt klippet gækkebrev med prikker som underskrift.

Børnene blev riset langfredag

Langfredag – dagen da Jesus blev korsfæstet – blev i gamle dage nogle steder i Danmark markeret med ”langfredagsris”. Det gik ud på, at man gav børnene en omgang ris til minde om de store lidelser, Jesus måtte lide på korset.

Palmesøndag

Palmesøndag (i år den 5. april) er søndagen inden påskedag, og her mindes vi, da Jesus red ind i Jerusalem. Ugen efter Palmesøndag kaldes ofte for ”den stille uge”, fordi det var i denne uge, Jesus gennemgik sine lidelser og døde på korset. Navnet palmesøndag har forbindelse med, at folket bredte palmeblade ud på vejen foran Jesus.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev