Annonce
Del på Facebook   Print siden

Om få dage står op mod 15.000 til at miste deres internet og tv

Danmarkidag
Onsdag 27. januar 2021 kl. 13:30

Om få dage står op mod 15.000 til at miste deres internet og tv
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Den 31. januar 2021 lukker og slukker internet- og tv-signalet for de Eniig Fiber-kunder, som ikke har taget et aktivt valg om deres fremtidige udbyder. Op mod 15.000 nord- og midtjyder er berørt.

Bor du i Midt- eller Nordjylland, og har du internet og tv ved Eniig? Så er du muligvis blandt dem, der risikerer at vågne op til manglende internet- og tv-signal mandag morgen.

Som en del af fusionen til Norlys var aftalen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Eniig-kunderne skulle vælge deres fremtidige tv- og bredbåndsleverandør på ny. Derfor modtog 110.000 kunder i efteråret et brev om, at deres aftale var opsagt senest pr. 31. januar 2021.

- Så vidt vi kan se i Norlys Digital, ser det lige nu ud til, at der står 10-15.000 Eniig-kunder, som mister forbindelse natten til den 1. februar. Det er en ganske alvorlig situation – ikke mindst i denne tid, hvor mange arbejder hjemmefra og har børn i hjemmeskole. Det er de færreste, som kan få hverdagen til at hænge sammen uden internet, fastslår Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Norlys Digital.

Træf dit valg i dag!

Med fem dage tilbage er det sidste udkald for de kunder, som endnu ikke har valgt. Hos Norlys er alt sat ind på at få alle til at træffe et valg – blandt andet sendes der påmindelsesmails og sms'er til alle kunder, der har oplyst disse informationer til selskabet. Og budskabet er klart:

- Jeg kan kun opfordre alle til at få truffet et valg i dag. Alt efter, hvilken udbyder man vælger, kan der være behandlingstid før internet- og tv-abonnementet aktiveres, og skal man have en tv-boks eller ny router tilsendt, tager det også nogle dage. Desværre kan vi se, at påmindelserne ikke har den store effekt på trods af den skarpe deadline, fortæller Sune Nabe Frederiksen.

Norlys forbereder sig på kundestorm

Hos Norlys forbereder man sig på at gribe de kunder, der først opdager, at signalet er væk, når det er for sent. En opgave, der er næsten umulig, hvis antallet ikke bringes længere ned henover de næste fem dage:

- Vi har hyret 150 ekstra mand ind i denne tid, og er derudover i gang med at uddanne medarbejdere fra hele Norlys til at kunne hjælpe de kunder, der står uden forbindelse. Det bliver en fælles opgave, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så vil vi aldrig kunne hjælpe 15.000 kunder den samme morgen. Derfor er det afgørende for os, at flere får valgt, understreger Sune Nabe Frederiksen.

Norlys holder hånden under fastnettelefonikunder

Mens internet- og tv-kunder mister signalet den 31. januar, så bliver hånden holdt under de tilbageværende fastnettelefonikunder.

- Vi ved, at mange af vores fastnettelefonikunder tilhører den ældre generation, og vi har en forpligtelse til at sikre, at de ikke står uden forbindelse til omverdenen fra den ene dag til den anden. Derfor holder vi helt ekstraordinært deres aftale aktiv henover månedsskiftet, indtil det er lykkedes os at komme i kontakt med dem, forklarer Sune Nabe Frederiksen og understreger slutteligt, at det desværre ikke har været en mulighed at gøre det samme for internet- og tv-kunderne.

Derfor skal Eniig Fiber-kunderne træffe et valg

Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte Eniig og SE's fusion til Norlys blev det besluttet, at alle kunderne i Eniigs tidligere forsyningsområde skulle informeres om det åbne fibernet, og at de aktivt skulle vælge mellem alle udbydere, der havde indgået aftaler med Eniig Fiber om at benytte deres fibernet.

I slutningen af september modtog kunderne et brev fra Norlys, hvori de blev informeret om, om, at deres nuværende aftale var opsagt senest den 31. januar 2021. Det er tidligere blevet offentliggjort, at Norlys udtræder af samarbejdet med Waoo på samme dato.

Er man blandt de kunder, der fik et brev i efteråret om, at man skulle træffe et valg om sin fremtidige tv- og bredbåndsleverandør, kan man stadig nå det endnu. Vi anbefaler, at du træffer dit valg hurtigst muligt.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev