NYT i Visborg, køb GODT DYREFODER lokalt

Hadsund og omegn
Mandag 25. januar 2021 kl. 20:55

NYT i Visborg, køb GODT DYREFODER lokalt
Kathrine Vangodt med dyrefoder og Ruth hunden


Af Klaus Hansen

Kathrine VanGodt Kjærsgaard har udvidet forretningen hjemme på ejendommen på Gammel Visborgvej 165, Visborg 9560 Hadsund.

Kathrine Vangodt fortæller:
Vi har en Berner Sennen ”Ruth”, som jeg har købt NATURFODER til i flere år. Hundens pels har altid fået ros for at være blank og flot. Jeg har handlet lokalt i Skelund, men sidste efteråret, var det ikke længere muligt. Der skulle nye kræfter til, og jeg var flere gange blevet spurgt, om det ikke var noget for mig at overtage handlen med NATURFODER i området omkring Hadsund.

Før Corona var jeg altid på farten, underviste og kørte rundt i hele landet. Så mit svar har været, Nej, da jeg ikke havde tiden til det.

Men Corona gjorde, at jeg pludselig havde tid, og samtidig kunne jeg ikke købe NATURFODER i lokalområdet. Og ikke langt fra tanke til handling. Jeg havde pladsen til opbevaring af foderet, jeg tog kontakt til den tidligere forhandler, som gav mig nummeret til leverandøren af dyrefoder, og ugen efter havde jeg fået den første levering af hundefoder.

Og jeg må sige det var en god beslutning. Jeg har allerede en fast lokal kundekreds, som kommer jævnligt. Også kunder fra Gerlev og Øster Hurup handler ved Godtdyrefoder.dk, så selvom vi står i en udfordrende tid, er jeg kommet godt i gang. ”Butikken” du kommer til, er indtil videre indrettet med paller i vores gang. Ikke noget flot, men foderet er godt… også vores super kattegrus er populært ved kunderne.

Foderet hos GODTdyrefoder.dk er fremstillet af gode naturlige produkter, og kunderne fortæller, at de kræsne hundebasser og katte kan lide foderet. Vi har siden starten allerede udvidet sortimentet af både hunde- og kattemad, og priserne ved GODTdyrefoder.dk er bestemt værd at køre efter. Vi vil gerne yde den bedste service. Udover fast åbningstid fredage kl. 12-16, kan man altid kontakte GODTdyrefoder.dk og aftale et andet tidspunkt for afhentning af foder, en af ugens øvrige dage. Det er også muligt at lave aftale om levering indenfor postnummer 9560.

Du kan finde mere info om produkter, priser og service på www.GODTdyrefoder.dk

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.