Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny millionindsats skal booste virksomheders udviklingspotentiale

Mariagerfjord og omegn
Mandag 15. juni 2020 kl. 09:00

Ny millionindsats skal booste virksomheders udviklingspotentiale
Adm. direktør Ane Buch fra SMVdanmark ser gode muligheder for landets SMV'er i det nye projekt smv PRO.


Af Klaus Hansen

Fra i dag får 600 virksomheder en unik mulighed for at få tilskud på op til 100.000 kr. til nye tiltag, der kan udvikle og udvide forretningen. Smv PRO er en skræddersyet løsning til mindre ejerledede virksomheder, der gerne vil søsætte nye initiativer og samtidig ønsker professionel rådgivning til at sætte retning på initiativerne.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat 75 mio. kr. til smv PRO, der skal tilføre ejerledede virksomheder med mellem 3-50 ansatte støtte til indkøb af ekstern rådgivning. Coronakrisen har ramt mange danske virksomheder hårdt. Når man er i en krisetid, kan det være en udfordring at investere i den udvikling, som er afgørende for fremtiden.

Smv PRO er en unik mulighed for at få tilskud til at planlægge og udvikle nye initiativer og også sikre, at de sættes i gang. Indsatsen skal blandt andet være med til at optimere interne processer og sætte fokus på udvikling og vækst i danske SMV'er.

Smv PRO henvender sig til mindre virksomheder og favner bredt – fra den lokale smedevirksomhed, der skal styrke sin indtjening, over den lokale men internationalt orienterede handelsvirksomhed til den familieejede produktionsvirksomhed, der står over for et generationsskifte.

Det er Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Nordjylland, der i fællesskab har udviklet projektet. Erhvervshusene er stolte over det produkt, de i dag kan præsentere for landets SMV'er. Ud over en kontant håndsrækning fra smv PRO vil de deltagende virksomheder blive præsenteret for en bred palette af tiltag, blandt andet uvildig sparring, professionel rådgivning og en konkret plan for gennemførelse af initiativerne:

- Der er jo altid et væld af initiativer, som man kan igangsætte i en virksomhed, men det kan ofte være svært at finde tid i en travl hverdag. Smv PRO handler om at vælge dét initiativ og dén satsning, som er vigtigst. Der kan være mange ting i spil, og sammen med virksomheden kigger vi på, hvor både behovet og virkningen er størst. Det er i sidste ende virksomhedens beslutning; vores fornemste opgave er at give uvildig sparring, udtaler adm. direktør Lars Erik Jønsson fra Erhvervshus Nordjylland.

Indsatsen løftes og drives af landets seks Erhvervshuse i tæt samarbejde med SMVdanmark. Her ser direktør Ane Buch gode muligheder for landets SMV'er i det nye projekt:

- Udvikling og fremdrift er afgørende for danske virksomheder, og smv PRO kan virkelig hjælpe virksomhederne med udgangspunkt i deres konkrete behov og potentiale. Vi har nogle meget stærke SMV'er, som kan konkurrere i hele verden. Det skal de også kunne i fremtiden, og det er smv PRO en gylden mulighed for, udtaler Ane Buch.

I dag lyder startskuddet således til smv PRO, og landets seks Erhvervshuse er klar:

- Det er virksomhederne, der skaber udviklingen, og vi glæder os til at være med på rejsen sammen med 600 virksomheder over hele landet, kommenterer adm. direktør Lars Erik Jønsson fra Erhvervshus Nordjylland.

Fakta om indsatsen

Smv PRO gennemføres i et landsdækkende partnerskab mellem de seks Erhvervshuse, SMVdanmark og Center for Ejerledede Virksomheder på Copenhagen Business School. Projektet støttes med op til 75 mio. kr. - 50 mio. kr. fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og 25 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. Smv PRO er dermed finansieret af Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og tilbuddet gælder virksomheder over hele landet.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev