Nødhjælpsindsamling i Mariager

Mariager og omegn
Tirsdag 22. september 2020 kl. 20:55

Nødhjælpsindsamling i Mariager
Foto: Mariager Høskole


Af Carina Kondrup

En gruppe elever fra Mariager højskole samlede mandag den 21/9 en masse sække med tøj til nødhjælp i østeuropa rundt i Mariager by. De havde mandagen forinden (den 14/9) uddelt brochure med en plastiksæk med information om projektet.

Elever fra Mariager højskole skriver: Mandag d. 21/9 var Mariager Højskole i samarbejde med Mission Uden Grænser, en kristen nødhjælpsorganisation, facilitator for indsamling af henlagt tøj fra borgere i Mariager by.

Organisationen søger at omfavne, styrke og udruste mennesker i Østeuropa igennem uddelegering af tøj, afholdelse af børneaktiviteter samt uddannelse og måltider.

For Mission Uden Grænser er hovedformålet at se mennesker i øjenhøjde og igennem meningsfyldte aktiviteter og intentionelt nødhjælp hjælpe den enkelte til at forstå sin egen værdi.



Borgerne i Østeruopa lever under et hårdt vinterklima, hvor mange mennesker desværre ikke har de fornødne ressourcer til at opretholde en vis levestandard i hjemmet herunder bl.a. tøj.

Flot indsamlingsresultat

Hele 77 sække med tøj blev doneret ved hjælp fra lokalområdet, men havde du ikke mulighed for at være med på denne dag, så vil det være muligt frem til d. 24/10 at komme forbi Mariager Højskole med hvad end tøj, du kan undvære.

Alle bidrag er meget værdsatte. Dit bidrag kan afleveres i en dertil indrettet container på adressen Hjulhusvej 12B, 9550 Mariager. Du finder containeren på parkeringspladsen til højre for indkørslen til skolen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Simon Linde på 42 66 33 43.



© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.