Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nederlag i udekampen mod AC Horsens

Hobro og omegn
Onsdag 8. juli 2020 kl. 20:55

Nederlag i udekampen mod AC Horsens
Foto: Dannie Rosenkrantz


AF MIKKEL HØJBO

I en kamp, hvor flere reserver fik chancen for Hobro IK, trak AC Horsens sig sejrrigt ud af opgøret og sikrede sig første pladsen i puljen.

AC Horsens kom stærkest ud til kampen og pressede på i kampens indledning. Det var også AC Horsens, der kom først på måltavlen. Unge Jeppe Kjær modtager bolden, sætter en mand og sparker bolden ind bag Adrian Kappenberger.

Blot 13 sekunder efter bolden er givet op igen, har Hobro IK udlignet. En bold i dybden på Mathies Skjellerup, der flot afleverer til Pål Alexander Kirkevold, der får afsluttet. Horsens-målmanden giver en ripost på afslutningen, som Imed Louati er hurtigst over og sparker sikkert i kassen.

Få minutter senere er Hobro IK på spil igen. Efter et flot sparket hjørnespark af Hamse Hussein stiger Mathies Skjellerup op og header bolden i mål og pludselig er Hobro IK foran på CASA Arena.

Efter føringsmålet satte Hobro IK sig på kampen, men stadig en kamp præget af mange fejl og dueller midt på banen. Efter godt 30. minutters spil fik AC Horsens tilspillet sig et par chancer, men Hobro-forsvaret holdt stand.

Næste chance i kampen faldt til Hobro IK. Debutanten Frederik Elkær sender en flot afslutning afsted, men Horsens-målmanden får flot pareret over mål til hjørnespark. Det efterfølgende hjørnespark blev ikke farligt.

Nicholas Gotfredsen måtte desværre udgå med en skade efter 37. minutters spil. Ind kom Christian Hørby til hans blot anden kamp for Hobro IK. Resten af første halvleg, bød ikke på de store chancer og Hobro IK gik til pausen foran 1-2.

I pausen foretog Hobro IK yderligere to udskiftninger, hvor Mads Hvilsom og Mathias Haarup gik ud. I deres sted kom Mikkel M.P. og Alexander Baun, sidstnævnte kom ind til første kamp i sæsonen.

Anden halvleg startede modsat første halvleg med Hobro IK som det bedste mandskab. Ingen nævneværdige chancer, men Hobro IK mest på bolden. Dog skulle det være AC Horsens, der fik første store chance i kampen. Et indlæg bliver sendt ind mod Hobro IKs felt og rammer udeholdets Brandon Onkony, der ubevidst styrer bolden mod mål. Adrian Kappenberger ville det anderledes og hev en fantastisk redning op af lommen.

Minuttet senere kunne Kappenberger ikke stillet noget op og AC Horsens fik udlignet ved en scoring af Simon Okosun. Herefter var AC Horsens det bedste hold og spillede sig frem til flere farlige chancer. Blandt disse chancer et skudforsøg, som Adrian Kappenberger fik reddet op på overliggeren.

Efter en times spil, skiftede Hobro IK spillesystem og spillede herefter med tre-mandsforsvar. Rasmus Minor Petersen erstattede Imed Louati for at der kunne rokeres rundt.

AC Horsens var fortsat mest på bolden og pressede på for føringsmålet, og fik tilspillet sig et par chancer, men Hobro IK-målmand Adrian Kappenberger, redede i flere situationer. Hobro IK, der forsvarede mest i anden halvleg, var kun sporadisk oppe på AC Horsens banehalvdel, uden at blive farlige.

Med et kvarter tilbage af kampen, fik AC Horsens flot kombineret sig igennem Hobro-forsvaret, men afslutningen fra hjemmeholdet endte på træværket.

I kampens slutning fik AC Horsens lagt et tungt pres, der skulle udmønte sig i et mål. Efter 86. minutters spil scorede Peter Therkildsen på en flot flugter, der gav AC Horsens sejren.

Kampfakta:
AC Horsens 3 - 2 Hobro IK (1-2)

Mål:
AC Horsens 1 - 0 Hobro IK, Jeppe Kjær (8. min.)
AC Horsens 1 – 1 Hobro IK, Imed Louati (9. min)
AC Horsens 1 – 2 Hobro IK, Mathies Skjellerup (13. min)
AC Horsens 2 - 2 Hobro IK, Simon Okosun (53. min.)
AC Horsens 3 - 2 Hobro IK, Peter Therkildsen (86. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Mathias Haarup – Brandon Onkony – Simon Jakobsen – Frederik Elkær
Mads Hvilsom (C) – Nicholas Gotfredsen – Mathies Skjellerup -- Hamse Hussein – Mads Hvilsom
Pål Alexander Kirkevold

Udskiftninger:
Ud: Nicholas Gotfredsen - Ind: Christian Hørby (37. min.)
Ud: Mathias Haarup - Ind: Alexander Baun (46. min.)
Ud: Mads Hvilsom - Ind: Mikkel M.P (46. min.)
Ud: Imed Louati – Ind: Rasmus Minor Petersen (60. min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Jacob Tjørnelund.

Advarsler:
Frederik Elkær, Hobro IK (32. min.)

Tilskuertal:
1066
Dommer:
Jens Maae
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev