En patrulje fra Nordjyllands Politi standsede rutinemæssigt en personbil på Nordre Ringvej ved Hobro. Bilen blev ført af en 45 årig lokal mand.
Da patruljen fattede mistanke om, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, valgte man at foretage en narkometertest på stedet.
Testen bekræftede patruljens mistanke og den 45 årige blev anholdt, sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøve.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at manden udover at være påvirket også var i besiddelse af 4 gram amfetamin. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.