Mobile væksthuse skal sikre grønne felter i Hobro

Hobro og omegn
Tirsdag 22. september 2020 kl. 09:00

Mobile væksthuse skal sikre grønne felter i Hobro
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Med en kommende fodboldsæson, hvor der er programsat flere kampe i vintermånederne har Hobro Ik, deres baneansvarlige og samarbejdspartnere omkring pasning og pleje af kampbanen på DS Arena fået konstrueret to mobile væksthuse på hver 3x6 meter.

Når jordtemperaturen er lavere end 6-7 grader, vokser græsset ikke mere.

De mobile væksthuse vil blive kørt på banen og med hjælp af LED-lys, varme og termoplader skabe vækst i græsset i målfelterne.

- Vi kommer til at spille 2 hjemmekampe i december og igen den 21. februar. Væksten i græsplænen stopper i Oktober, så vi forudser at banen vil blive hårdt belastet i gennem de kolde måneder, men forhåbentligt kan disse mobile væksthuse holde felterne ved målene grønne og med god græs, fortæller Drifts- og eventchef Henrik Hammershøj.

Blandt de 12 hold i 1. division har 4 af klubberne hjemmebane med kunstgræs. De øvrige 8 hold har baner med rigtigt græs.

Foto: Privat


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.