Masser af aktiviteter til dig - og din klasse hos Ung Mariagerfjord

Mariagerfjord og omegn
Søndag 17. januar 2021 kl. 20:00

Masser af aktiviteter til dig - og din klasse hos Ung Mariagerfjord
Foto: Facebook


Af Klaus Hansen

Under normale omstændigheder ville repræsentanter for Ung Mariagerfjord være rundt på kommunens skoler med informationer om hvorledes Ungdomsskolen kan hjælpe kommunens unge med faglige og sociale aktiviteter. Men sådan er det ikke i år - I stedet har Ung Mariagerfjord lavet en fin digital folder, der fortæller om alle muligheder.

I folderen fra Ung Mariagerfjord kan du fx se:

Tilbud til hold:

KREA / MAKERSPACE Kunne jeres klasse tænke jer et klassearrangement, hvor I prøver noget kreativt sammen, så er holdet her noget for jer. I kan vælge, om I vil prøve at skabe noget fedt i vores nye makerspace, hygge jer en eftermiddag i bolsjeværkstedet eller prøve at strikke og hækle.

Der er også mulighed for at arbejde med læder, beton eller sæbeproduktion; kun fantasien sætter grænser. Et makerspace er dels et teknologisk værksted, hvor man arbejder med digitale teknologier som lasercutter og 3D-print; dels er det et værksted, hvor det analoge håndværk møder den nye teknologi. Kort sagt kan du lave alt mellem himmel og jord - The sky is the limit! Sted: Lokale steder - klub, skole mv. Tidsramme: Den specifikke dato aftales individuelt.

OUTDOOR Jeres klasse skal vælge Outdoor, hvis I har lyst til at prøve mange forskellige udendørsaktiviteter. Det kunne være kano, brunch på Trangia, klatring, gps-tracking i mørke, pizzabagning i skoven. Vi kan det, I vil – bare det er i naturen. Sted: Dér, hvor det giver mening alt efter, hvad I vælger! Tidsramme: 6 – 12 timer en fredag eftermiddag/aften/nat eller en lørdag.

FED FREDAG Hvis I kunne tænke jer at opbygge og afholde jeres eget klasse-hygge-arrangement, så er holdet her det rette. Vi besøger jer i klassen inden den fede fredag, hvor I fortæller os, hvordan I vil have aftenen. Vi sørger for indkøb mv., så vi er klar til at skabe netop det arrangement, I ønsker, når I kommer fredag. Sted: Lokale steder - klub, skole mv. Tidsramme: Den specifikke dato aftales individuelt. Fra ca. 17.00 - 23.00 en fredag.

STREET-AKTIVITETER Er du og klassen til action med skateboard, løbehjul og BMX-cykel? Så er dette tilbud spot on for dig og dine klassekammerater. Vi har hyret et par dygtige street-instruktører ind, som kan udfordre nybegyndere samt de mere øvede. Alle bliver udfordret på lige netop deres niveau. 3 Sjov med klassen Tænk ikke på grej - det har vi med. Sted: Lokale steder og mulighed for at tage til Aarhus eller Aalborg. Tidsramme: Den specifikke dato af- tales individuelt. Der lægges op til eftermiddag og aften efter skoletid.

SPORT På dette hold kan I udfordre hinanden i klassen med diverse aktiviteter. Hvordan jeres sportsdag skal se ud, skal I selv være med til at planlægge. Det kan være et arrangement med klatretema, hvor I prøver kræfter med forskellige klatreaktiviteter. Vores grejbank bugner af fedt legetøj, så vi kan lave den sport, I har lyst til uanset om det er krig med Nerf-guns, dyst i el-løbehjul eller sumobrydning. Kun jeres fantasi sætter grænsen. Sted: Lokale steder - klub, skole mv. Tidsramme: Den specifikke dato aftales individuelt.

Individuelle hold

STREET ART & GRAFFITI er et hold for dig, der gerne vil lære at bruge spraydåsen som et kreativt værktøj. Her kan du lære teknikken bag graffiti og Street Art. Alt, hvad du skal medbringe, er dine egne gode ideer. Vi laver vores egne graffitiudtryk på bl.a. lærred. Start mandag den 3. maj 2021 kl. 17 - 20. Vi kører 4 mandage i træk.

VILD MED VAND Har du mod på at udfordre dig selv til vands, så er dette hold lige noget for dig. Vi tilbyder f.eks. kajak, dykning, SUP, windsurfing, water balls (løb på vandet), open water svømning og speedbåd med banan - alle kan være med. Holdet kører 4 fredage i maj/juni - ca. 3 timer hver gang. Vi aftaler fra gang til gang, hvad I vil prøve kræfter med. Vi sørger for transporten og aftaler med de tilmeldte, hvor I skal samles op.

Læs hele folderen - Folder fra Ung Mariagerfjord - Aktiviteter i foråret 2021

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.