Del på Facebook Print siden
Tirsdag 23. februar 2021 kl. 16:00
Af Lars Walmar
Op til byrådsmødet d. 25., hvor facadefarven på Storegade 23 skal diskuteres igen, tænker jeg det er vigtigt at få dette med:
Jørgen Hammer Sørensen m.fl. bliver ved med at hævde, at ultramarin nok er OK, men at den ikke må være ren eller kraftig, og derfor skal dæmpes for at være lovlig i flg. lokalplanen
Det er direkte i strid med Klagenævnets afgørelse fra 4. marts 2020.
Det er interessante er selve påbuddet:
3.3. Påbuddet Klageren har anført, at klageren ikke ved, hvordan påbuddet skal efterleves, og at klageren er nødsaget til at fremlægge farveprøver for kommunen, indtil der findes en farve, som kommunen konkret vil godkende. Planklagenævnet bemærker, at lokalplanen nævner en række farver, som er umiddelbart tilladt, og det vil således være muligt for klageren at vælge en farve, som med sikkerhed er i overensstemmelse med lokalplanen. Hvis disse blandes med hvid/sort, vil der eventuelt kunne opstå farver, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanen. I så fald er der ikke en pligt for klageren til at spørge kommunen, men klageren løber i så fald en risiko for, at kommunen vil nedlægge et nyt påbud.
Jeg spurgte kommunen af flere omgange, men jeg kunne ikke få noget konkret svar, og jeg var derfor tvunget til at følge klagenævnets afgørelse til punkt og prikke for ikke at løbe en risiko for et nyt påbud. Det gjorde jeg så. Jeg valgte ultramarin, der er nævnt i lokalplanen, og jeg justerede ikke det mindste på farven med sort/hvid, sådan som Klagenævnet skriver i sin afgørelse. Jeg burde derfor være "meget langt inde på skiven" for at bruge et af kommunens yndlingsudtryk.
Ultramarin er ikke en meget specifikt defineret farve, da den oprindeligt er skabt af knust lapis lazuli fra forskellige miner, så der er en naturlig variation. Jeg havde af flere omgange på skrift og ved påmalede farveprøver præsenteret fagchefen og sagsbehandleren for forskellige udgaver af ultramarin, herunder den der specifikt er nævnt i Center for bygningsbevarelses pjece om jordfarver (RAL 5001), men intet var tilfredsstillende. De blev fundet for rene blå og typisk også for lyse. Med den vedvarende trussel om politianmeldelse valgte jeg derfor til slut en ultramarin, der er mindre ren blå og som fremstår lidt mørkere. Da Mariagerfjord Kommune overhovedet ikke arbejder med farvekoder, fandt jeg farvekoden på denne ultramarin i en ny lokalplan fra Syddjurs Kommune....så den er ikke grebet ud af den blå luft og farvehandlere og sagkundskab er spurgt til råds i denne sag - det er en jordfarve!
Jeg håber virkelig, at kommunen kommer til fornuft, så vi undgår endnu en klagesag, der med al sandsynlighed vil få sin afgørelse kort før efterårets kommunalvalg. Der er andre og mere vigtige emner at diskutere til den tid.
Kommentarer til artiklen:
Skriv din kommentar:
Debat
Lars Walmar: Det er direkte i strid med Klagenævnet afgørelse af 4. marts 2020
DebatTirsdag 23. februar 2021 kl. 16:00
Fingerbøls facade males i farven ultramarin. Arkiv foto |
Af Lars Walmar
Op til byrådsmødet d. 25., hvor facadefarven på Storegade 23 skal diskuteres igen, tænker jeg det er vigtigt at få dette med:
Jørgen Hammer Sørensen m.fl. bliver ved med at hævde, at ultramarin nok er OK, men at den ikke må være ren eller kraftig, og derfor skal dæmpes for at være lovlig i flg. lokalplanen
Det er direkte i strid med Klagenævnets afgørelse fra 4. marts 2020.
Det er interessante er selve påbuddet:
3.3. Påbuddet Klageren har anført, at klageren ikke ved, hvordan påbuddet skal efterleves, og at klageren er nødsaget til at fremlægge farveprøver for kommunen, indtil der findes en farve, som kommunen konkret vil godkende. Planklagenævnet bemærker, at lokalplanen nævner en række farver, som er umiddelbart tilladt, og det vil således være muligt for klageren at vælge en farve, som med sikkerhed er i overensstemmelse med lokalplanen. Hvis disse blandes med hvid/sort, vil der eventuelt kunne opstå farver, som ikke er i overensstemmelse med lokalplanen. I så fald er der ikke en pligt for klageren til at spørge kommunen, men klageren løber i så fald en risiko for, at kommunen vil nedlægge et nyt påbud.
Jeg spurgte kommunen af flere omgange, men jeg kunne ikke få noget konkret svar, og jeg var derfor tvunget til at følge klagenævnets afgørelse til punkt og prikke for ikke at løbe en risiko for et nyt påbud. Det gjorde jeg så. Jeg valgte ultramarin, der er nævnt i lokalplanen, og jeg justerede ikke det mindste på farven med sort/hvid, sådan som Klagenævnet skriver i sin afgørelse. Jeg burde derfor være "meget langt inde på skiven" for at bruge et af kommunens yndlingsudtryk.
Ultramarin er ikke en meget specifikt defineret farve, da den oprindeligt er skabt af knust lapis lazuli fra forskellige miner, så der er en naturlig variation. Jeg havde af flere omgange på skrift og ved påmalede farveprøver præsenteret fagchefen og sagsbehandleren for forskellige udgaver af ultramarin, herunder den der specifikt er nævnt i Center for bygningsbevarelses pjece om jordfarver (RAL 5001), men intet var tilfredsstillende. De blev fundet for rene blå og typisk også for lyse. Med den vedvarende trussel om politianmeldelse valgte jeg derfor til slut en ultramarin, der er mindre ren blå og som fremstår lidt mørkere. Da Mariagerfjord Kommune overhovedet ikke arbejder med farvekoder, fandt jeg farvekoden på denne ultramarin i en ny lokalplan fra Syddjurs Kommune....så den er ikke grebet ud af den blå luft og farvehandlere og sagkundskab er spurgt til råds i denne sag - det er en jordfarve!
Jeg håber virkelig, at kommunen kommer til fornuft, så vi undgår endnu en klagesag, der med al sandsynlighed vil få sin afgørelse kort før efterårets kommunalvalg. Der er andre og mere vigtige emner at diskutere til den tid.
Kommentarer til artiklen:
|
|
|
|
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat