Læserbrev: 4 lokale politikere om Hadsund

Hadsund og omegn
Mandag 21. september 2020 kl. 20:55

Læserbrev: 4 lokale politikere om Hadsund
Arkivbillede


Af :
Byrådsmedlem Lene Nielsen, født og opvokset i Hadsund, Byrådsmedlem Karen Østergaard, tilflytter for år tilbage med sin familie, Byrådsmedlem Peter Muhl, barndomsby Hadsund, i dag boende i Skelund og Borgmester Mogens Jespersen, født i Thisted og bosiddende i Hadsund siden sin tidlige barndom.

”Hadsund – for hver turist et fund”. Et slogan fra forrige århundrede. Der er heldigvis stadig meget at opdage og tage til sig når man kommer til, hvis man er blot en lille smule nysgerrig. Men hvordan tager man egentlig imod nye borgere, og hvor er byen på vej hen? Hvem er egentlig Hadsund?

Men byen har ligesom alle os andre, bevæget sig ind i det 21 århundrede. Borte er de større arbejdspladser, borte er den vilde klondyke-stemning og borte fra bybilledet er de genkendelige originaler der farvede hverdagen i mange sjove nuancer.

Til er kommet det friserede, det standardiserede og ”gaverne” fra det senmoderne samfund. De daglige gøremål er blevet lette på overfladen, men bekymringerne for fremtiden truer i horisonten. Under overfladen lurer de fremtidige udfordringer. Kan Hadsund overkomme dem.

For hvordan skal det mon gå den lille by ved fjorden, der hvor landskabet begynder at rejse sig, hvordan skal det gå i den østre ende af den ”ny” kommune, hvordan skal det gå mig og mine kære - og jeg kan jo se at udvikling og ressourcer går andre steder hen. (Det sidste en sandhed med modifikationer – igen øjnene der ser).

Hadsund er ikke hvad den har været. Det er jo rigtigt. Men at sige at tingene er gået i stå, passer i vore øjne slet ikke. Derimod er den i gang med at transformere sig. Fysisk har byen også forandret sig, - retningen er der delte meninger om. Sådan er det. Men Hadsund er på vej.

Der er skudt mindre nye arbejdspladser op der ikke ligner de gamle. Nuvel, der findes stadig mange industri-arbejdspladser – heldigvis, men der er en stille stadig voksende skare af nye arbejdspladser der fordrer en arbejdskraft der i højere grad retter sig mod specialiseret viden. Det skal nok gå alt sammen. Faktisk har Hadsund i dag flere arbejdspladser end den nogen sinde har haft. De blå kedeldragter er blot udskiftet med noget andet.

Det har også betydet at indbygger-sammensætningen har forandret sig. Ca. halvdelen af byens borgere er faktisk tilflyttere og rigtig mange har heldigvis koblet sig på det eksisterende forenings- og fritidsliv. Det er som bekendt den hurtigste vej til ”integration” og nye bekendtskaber. Og bekendtskaber udvikler sig meget ofte til venskaber.

Men hvordan modtager Hadsund nye borgere? Kunne byens faste indbyggere gøre noget opbyggeligt på den front. Givetvis. I landsbyerne rundt omkring Hadsund findes der masser af inspiration til hvordan man gør sådan noget. Brug dem.

Selvfølgelig betyder en bys størrelse noget, men man kunne jo starte med en bydel og så organisere sig ud af det. Peter Muhl talte med en gammel bekendt fra sine Aarhus-dage for nogle år siden, der var flyttet til Hadsund, og hun fortalte at det var en svær by at flytte til.

Og her er vi nok fremme med vores pointe. Skal Hadsund by rigtig flytte ind i det 21 århundrede kræver det samskabelse. Hvad er det for noget? vi ser samskabelse som noget der handler om at borgere, lokalpolitikere og kommune går sammen om at skabe en ønsket udvikling. Vi ser ikke samskabelse som en øvelse hvor borgere påpeger et behov og ”kommunen” leverer varen. Kommunen skal selvfølgelig altid gøre sit bedste for at levere den lovpligtige service (og der er der jo altid delte meninger)

Men borgere kunne formulere en ønsket udvikling, kommunen kunne anvise startkapital/medfinansiering og måske yde en slags tovholderhjælp. Borgerne kunne derefter arbejde videre med restfinansiering ved puljer og fonde/private.

Det kan lade sig gøre i de andre hovedbyer i kommunen, fordi man der har enten en organisering - eller fordi man er kommunens hovedby. (Vi skal holde op med at være sure over at Hobro er i førertrøjen hvad angår arbejdspladser/motorvej/togskinner). Det kan ikke betale sig at bruge krudt på! Det klæder os heller ikke.

Arden har sit Fællesråd, Mariager har Cittaslow, Øster Hurup taler med en stemme og har de mange turister. Hobro er ”hovedstad”.

Tilbage står Hadsund med flere meget vigtige og dygtige spillere, problemet er desværre at der ikke tales med en stemme. Og det betyder igen at visionerne omkring byen ikke samles og gøres tydelige.

Kommunen har prøvet at køre forskellige visions-øvelser, men de er faldet lidt til jorden og er ikke blevet modtaget og bearbejdet særlig godt. Der har været forskellige tilløb, men de er desværre løbet ud i sandet. Sådan et initiativ skal komme fra rødderne og gro af sig selv og være uafhængigt af andre interesser.

Det skal have et smalt formål. Og det skal for alt i verden være drevet af oprigtig kærlighed og kendskab til alle lag i lokalsamfundet. Som lokalpolitikere kunne vi godt savne sådan en partner. Og det er vi ret sikre på vi ikke er alene om.

Med håb om en positiv modtagelse.
© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.