Annonce
Del på Facebook   Print siden

Klumme fra Helhjertet - Mod

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 19. juni 2021 kl. 08:00

Klumme fra Helhjertet - Mod
Foto: Konsulent Helhjertet


Af Konsulent Helhjertet

Denne uges klumme fra Konsulent Helhjertet:

Konsulent Helhjertet undersøger og deler til stadighed vore pejlemærker til et meningsfyldt og helhjertet liv både til privatpersoner og organisationer / virksomheder. .

Det gør vi i takt med at Corona-restriktionerne og foråret åbner sider af os selv op igen, og vi kan tillade os, at se ud mod verden og leve i stedet for måske bare at overleve.

Denne uges klumme omhandler MOD

Jeg elsker håndbold og har brugt det meste af mit liv på det. Jeg er nu træner for Aalborg HK´s damer, og i weekenden var vi til verdens bedste udgave af håndbold - strandhåndbold.

Ud over at det foregår i sand, hvor fraværet af driblinger gør samspillet på holdet endnu mere nødvendigt, er det selve nerven i spillet, at det har en legende, kreativ og eksperimenterende tilgang - tilgange der også udgør en stor del af det helhjertede liv.

Reglerne fordrer, at du må tage chancer og må sætte dig på spil, da spillerne udfordres og slippes fri af kendte mønstre fra hverdages håndbold i hallen.

Forsvaret spiller i undertal, og må derfor i højere grad bevæge sig og tage chancer, der stiller krav til og lægger pres på modstanderholdet om at tage de rette vurderinger.

Spektakulære scoringer som vip og piruetter, samt målmandsscoringer tæller to mål. Teknisk svære afslutninger, hvor spilleren hele tiden risikerer, at det “ikke lykkes”, og at de kan “komme til at se dum ud” - svære menneskelige følelser. Ofte forsøger vi mennesker ikke bare at kontrollere os selv, men også kontrollere, hvad andre tænker om os - derfor kræver spillet MOD.

Vi begrænser ofte MOD til f.eks. at handle om at turde hoppe ud fra høje tårne eller dykke langt ned under havets overflade, men MOD handler i særdeleshed også om at slippe sig fri for ovenstående følelser. MOD hedder på engelsk courage - roden er cor, som er latinsk og betyder hjerte. Hjertet er med, når vi udviser MOD, og derfor er MOD en stor del af at leve helhjertet.

Man lærer MOD ved at opleve og udvise MOD. Det må vi skabe rammer for på arbejdspladser, i skoler, i sportsklubber og i hverdagens omgang med andre mennesker. At skabe denne ramme er nerven i alle Helhjertets kurser.

En Vovemods-kultur, hvor mennesker har MOD til at være ufuldkommen, kreative og sårbare. En vovemodskultur opstår ved at afklæde os selv og hinanden “perfektions-spændetrøjer” og i stedet iklæde os selvironi og troen på at vi er elsket uanset vores fejlbarlighed.

MOD er noget man henter hos hinanden, og ikke bare noget, vi skal finde styrke til i os selv! og så handler det om, at man tør vælge glæden til. For det magiske ved at tage chancer og udvise MOD er, at man giver sig selv muligheden for at kunne lykkes - og score to point.

Når man er stor håndboldfan og følger Aalborg håndbold, er det også umuligt at komme igennem denne weekend uden at nævne Aalborg håndbolds fantastiske resultat. Champions League - finalen er for vildt! En præstation intet dansk hold har gjort tidligere. På trods af den undertippede rolle viste spillerne i den grad, at deres hold besidder vovemodskultur.

Jannie


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev