Annonce
Del på Facebook   Print siden

Juli er højsæson for indbrud i Nordjylland: Få naboerne til at snyde tyven

112
Lørdag 26. juni 2021 kl. 16:00

Juli er højsæson for indbrud i Nordjylland: Få naboerne til at snyde tyven
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Juli er højsæson for indbrud i Nordjylland: Få naboerne til at snyde tyven

Sommerferien er lig med tomme huse og sultne indbrudstyve. Men hvis du og naboerne samarbejder og deler viden med hinanden, kan I snyde tyven. Nabohjælp sætter gang i en stor sommerkonkurrence, der skal få flere til at forebygge indbrud.

Sommerferien nærmer sig, og det samme gør sommerhalvårets mest indbrudsplagede måned.

Og selvom de særlige forhold omkring Covid-19 har betydet, at indbrudstallet er faldende, er der stadig god grund til at være ekstra opmærksom i de store ferieuger.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Corona-året 2020 blev begået 5,6 indbrud om dagen i Nordjylland i juli måned. Det er dobbelt så mange indbrud som i årets andre lyse måneder, og det gør juli til højsæson for indbrud i Nordjylland.

Men hvis tyven er i tvivl, om der er nogen hjemme, er det for risikabelt for ham at begå indbrud.

Opmærksomme naboer er det, der stresser tyven mest, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp, som det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

- I Nabohjælps app kan du invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie. Så får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i den tomme indkørsel, tømme din postkasse eller flytte rundt på dine ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Sarah Risbøl Jacobsen.

Vind en foodtruck og pust liv i naboskabet

Opmærksomme naboer er et af de mest effektive og veldokumenterede redskaber mod indbrud. Aktiv nabohjælp kan ifølge forskning forebygge op mod hvert 4.indbrud.

Der er derfor rigtig god grund til at koordinere feriehjælp. Men for mange kan det være svært at bede naboerne om hjælp. Derfor udlodder Nabohjælp en foodtruck – en madvogn med lækker street food – som kan være med til at bryde isen i nabolaget, når alle er tilbage efter sommerferien.

- Vi vil gerne sætte fokus på det gode naboskab, som er en forudsætning for god nabohjælp. Et godt og stærkt naboskab gør det meget nemmere at stå sammen om at forebygge indbrud, og samtidig skaber det tryghed. Vi er mange, der trænger til at puste lidt liv i nabolaget efter en lang periode med forsamlingsforbud og restriktioner, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp.

Du deltager ved at indsende landets mest kreative fortolkning af Nabohjælps logo; det røde hus med øjet i midten. Læs mere om Nabohjælps sommerkonkurrence, hvor der er flere præmier på højkant, her: https://nabohjaelp.botrygt.dk/sommer

Gode råd: Sådan snyder du tyven i ferien 

- Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.

- Tænk over, hvor synlige dine værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler gennem vinduerne? 

- Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.

- Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt. 

- Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.

- Klip hækken ned til 1,6 meter. Dermed minimerer du de gode gemmesteder omkring boligen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
112
Flere trafikanter snupper for euforiserende stoffer i trafikken i weekenden
Flere trafikanter snupper for euforiserende stoffer i trafikken i weekenden
112
Fredagens brand i rækkehus i Hobro opstod i køkkenet
Fredagens brand i rækkehus i Hobro opstod i køkkenet
112
Sparekassen Kronjylland: Ny svindelbølge hærger
Sparekassen Kronjylland: Ny svindelbølge hærger
112
Politi og hundepatrulje i Hadsund ledte efter mand mistænkt for tricktyverier
Politi og hundepatrulje i Hadsund ledte efter mand mistænkt for tricktyverier
112
Advarsel fra Vagtchefen: Tricktyveri i Hadsund
Advarsel fra Vagtchefen: Tricktyveri i Hadsund
112
Beredskabet kaldt til gylleudslip ved Sønder Onsild
Beredskabet kaldt til gylleudslip ved Sønder Onsild
112
Tømte tanken på en Renault Clio
Tømte tanken på en Renault Clio
112
Mistede herredømmet og væltede om på taget på Skivevej
Mistede herredømmet og væltede om på taget på Skivevej
112
Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev