Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jubel over stor genåbning af idrætten

Mariagerfjord og omegn
Søndag 7. juni 2020 kl. 10:00

Jubel over stor genåbning af idrætten
Hadsund Hallerne ARKIVBILLEDE


Af Klaus Hansen

Det har en kolossal betydning for idrætten og for Danmark som samfund, at der nu sker en markant åbning af idrætten. Det mener DIF efter udmeldingen om fase 3.

Forbuddet mod indendørs idræt ophæves, der er udsigt til lempelser for udendørsidrætten, og svømmerne kan hoppe i bassinet allerede nu i stedet for til august. Det er nogle af hovedoverskrifterne i den politiske aftale, som er indgået for idrætsområdet i fase 3. Og aftalen vækker begejstring hos landets største idrætsorganisation, DIF.

"Jeg sidder med en helt fantastisk følelse. Det har været en meget intens og nervepirrende periode. Der har været virkelig meget på spil for dansk idræt, og derfor er det både en lettelse og en kæmpe glæde, at politikerne har fulgt vores indstilling, så alle idrætter kan genoptages nu. Det vil vi gerne takke for", siger Morten Mølholm Hansen, adm, direktør i DIF.

Gevinster for bredden, eliten og for samfundet
Morten Mølholm Hansen peger på, at det medfører gevinster for både bredde- og eliteidrætten og for samfundet generelt, at danskerne nu kan komme tilbage i fx svømmebassinet, i gymnastikhallen og på badmintonbanen.

"Vi ved, at omkring 40 procent af danskerne er holdt op med at dyrke idræt under corona-nedlukningen, og at der er en social slagside. Alle dem skal vi have i gang igen, og vores foreninger står klar til at genåbne forsvarligt og ansvarligt" siger han og tilføjer, at det selvfølgelig vækker særlig glæde, at det er lykkedes at få fremrykket åbningen af svømning og fitness, der ellers stod til først at komme i gang til august.


Derudover er der stor glæde over det lempede forsamlingsforbud, som giver endnu bedre muligheder for at dyrke idræt i fællesskab. Og for at sommeraktiviteterne er undtaget forsamlingsforbuddet, så de kan køre med fuld normering i en sommerferie, hvor mange børn har fået aflyst deres planlagte ferie.

"På elitesiden har mange af vores atleter måtte finde på alternativer for at holde deres form ved lige. Det er kun de professionelle udøvere, som har haft dispensation til at træne indendørs, men mange flere dyrker deres sport på eliteniveau. For dem får det kolossal betydning for motivation, skarphed og konkurrenceevne, at de igen kan træne optimalt".

Fortsat ikke helt i mål
Selvom der nu kommer en stor genåbning på idrætsområdet, så betyder det ikke, at alting er som før corona.

"Det er fortsat vigtigt, at alle tager ansvar og overholder retningslinjerne, så genåbningen sker fuldt forsvarligt. Det betyder, at nogle aktiviteter skal foregå på en lidt anden måde end før corona" fastslår Morten Mølholm Hansen.

"Derudover har vi fortsat meget store udfordringer omkring forbuddet mod store arrangementer, som rammer idrætslivet hårdt. Det kommer vi til at arbejde videre med, men dét ændrer ikke på vores glæde over dagens udmelding" konstaterer DIF-direktøren.

Retningslinjer er på vej
Gennem de seneste uger er der på tværs af fritids- og idrætsorganisationer, bl.a. DIF, DGI, Firmaidrætten og DUF, arbejdet intenst for en fuld genåbning af idræts- og sommeraktiviteter – både indendørs og udendørs. Politikernes udmelding viser, at en fælles ansvarlig indsats har været den rigtige tilgang.

Lige nu afventer idrætsorganisationerne de endelige retningslinjer for den yderligere åbning af idrætslivet. Så snart de foreligger, vil DIF, DGI og Firmaidrætten hurtigst muligt melde fælles retningslinjer ud til sine foreninger. Derudover kan der gå nogle dage, før kommuner m.fl. i praksis kan åbne indendørsfaciliteterne i henhold til de gældende retningslinjer.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev