Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ja tak til naturnationalpark i Rold Skov

Debat
Søndag 5. december 2021 kl. 20:00

Ja tak til naturnationalpark i Rold Skov
Arkivbillede


AF Peter Kristensen, formand for DOF Nordjylland
Kaj Edlund, formand for DN Mariagerfjord
Aage Langeland, formand for DN Rebild

Ja tak til naturnationalpark i Rold Skov

En naturnationalpark i Rold Skov vil blive en stor gevinst for hele Himmerland. Her vil både være plads til en varieret natur og et spændende friluftsliv, hvis den endelige planlægning sker i tæt dialog med lokale interesser.

I Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening er vi meget begejstrede ved udsigten til en naturnationalpark i Rold Skov. Naturnationalparker er en spændende nyskabelse i forvaltningen af dansk
natur, idet der er fokus på at skabe større, sammenhængende naturområder, hvor det i højere grad er naturlige processer og dynamikker, der former landskaberne.

Hvorfor er det nødvendigt med naturnationalparker?

Idéerne om naturnationalparkerne skal ses i lyset af, at vi står midt i en omfattende biodiversitetskrise, hvor hovedårsagen er, at vi mennesker fylder for meget. Denne krise har også ramt Danmark, hvor alle opgørelser viser, at vores natur er i stadig tilbagegang. Det er et problem for naturen i sig selv, men det er også et stort problem for os mennesker, der skal leve i stadigt fattigere landskaber.

Rigtigt mange arter kan nemlig ikke klare sig i det moderne landskab. De er afhængige af levesteder, som vi normalt fjerner eller udnytter, og derfor er mange af disse arter i dag blevet sjældne. Tag de gamle kæmpetræer som eksempel: normalt vil vi fælde disse træer, inden de for alvor bliver gamle og krogede. Men disse gamle træer kunne gøre stor gavn i naturen, fordi de er levested for en utrolig rigdom af insekter, svampe, flagermus, fugle, mosser og laver. Mange af disse arter kan faktisk ikke trives, hvis ikke der er sammenhængende naturområder, med mange gamle og døde træer.

De græssende dyr – en nøglerolle i et varieret landskab
De græssende dyr spiller en nøglerolle i de nye naturnationalparker, og det har skabt en del debat.

Men de er helt afgørende i forhold til at vedligeholde og skabe nye levesteder, hvor den vigtigste er, at de sikrer en landskabelig variation, hvor nogle områder bliver græsset ned og holdt helt lysåbne, andre bliver til krat og buskadser og andre igen til egentlig skov.

Dyrene er med til at øge forekomsten af blomstrende urter, døde træer, pletter med bar jord og gødning i skovlandskabet, og alle disse elementer er vigtige levesteder for mange af vores truede og sjældne arter.

Når dyrene skal gå ude året rundt uden fodring, så skyldes det, at de er mere tilbøjelige til at æde det grove græs, de tornede buske og de små træer om vinteren, hvilket bidrager yderligere til det varierede landskab.

I Rold Skov er det planen, at der skal anvendes et sammenhængende kreaturhegn, som man ser mange steder i naturen i dag. Det har den fordel, at den nuværende hjortebestand nemt kan krydse ind og ud af
parken – de hopper enten over eller kravler legende let under. Og så bliver der naturligvis opsat låger eller lavet færiste, så vi også fremover frit kan bevæge os ind og ud af området.

Dyrevelfærd i de kommende naturnationalparker
Grundlæggende vil dyrene i de kommende naturnationalparker få et liv, der byder på en høj grad af frihed og gode muligheder for den naturlige udfoldelse for heste og kreaturer. Men der er også fokus på at sikre dyrenes trivsel i perioder med f.eks. tørke eller frost. Derfor vil der blive anvendt robuste og hårdføre dyr, der ingen problemer har med at klare sig selv under vores klimatiske forhold. Dertil kommer, at der bliver ført
tilsyn med dyrene, ligesom man vil fodre dyrene eller flytte dem, hvis det bliver nødvendigt. Der bliver derfor ikke tale om en forringelse af dyrevelfærden, men om en ny måde at holde dyr på.

Plads til både natur og mennesker
Græssende dyr anvendes allerede i dag i forvaltningen af mange naturområder med masser af besøgende.

Vi ser således ikke en indbygget konflikt mellem græsning i en naturnationalpark og et aktivt friluftsliv, og det er da også en del af formålet med parkerne, at de skal skabe rammerne for et spændende friluftsliv. Der er allerede i dag græsning med kreaturer og heste mange steder i Rold Skov, f.eks. i Rebild Bakker, Gravlev Ådal og Rise Skov, hvor der samtidigt er rig mulighed for både at gå ture, løbe eller cykle.

Vi hilser det velkomment, at der fortsat er områder i statens del af Rold Skov, som ikke bliver en del af naturnationalparken. Her er det vigtigt at huske på, at der er afsat fem millioner kroner til at udvikle nye muligheder for friluftslivet, så man også fortsat kan løbe en tur eller cykle i Rold Skov.

Det er stadig uvist, om Rold Skov overhovedet kommer gennem nåleøjet og bliver udpeget til én af de 15 kommende naturnationalparker i Danmark. Hvis det sker, så er vi overbeviste om, at der venter en fantastisk
natur med plads til store oplevelser.

Men det kræver, at vi er ambitiøse på naturens vegne, samtidigt med at
vi tager fat på den lokale dialog, så naturnationalparkerne får størst mulig gevinst for naturen, med mindst mulig gene for os, der holder af at opholde os i den.


Kommentarer til artiklen:
Hvad blev der af ałle de penge der blev samlet ind til hospis på skovpavillonen grunden,?
K.j, 10-03-2022 22:57:39

Hvad hvis kreaturerne angriber mennesker? Må vi forsvare os?
Hemmer , 10-12-2021 12:48:42

Hvad hvis kreaturerne angriber mennesker? Må vi forsvare os?
Hemmer , 10-12-2021 12:48:41

Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har sammen formuleret en række principper for, hvordan der sikres gode rammer for et fortsat friluftsliv i naturnationalparkerne i respekt for naturen og biodiversiteten:
https://www.dn.dk/nyheder/nyt-samarbejde-natur-og-friluftsliv-skal-ga-hand-i-hand-i-naturnationalparker/

De Synspunkter, vi har lagt frem i læserbrevet er uddybet i det høringssvar, vi har indsendt til Naturstyrelsen Himmerland vedr. mulig udpegning af naturnationalpark i Rold Skov. Læs mere her:
https://www.fjordavisen.nu/?Id=58424

M.h.t. de andre kommentarer/spørgsmål i kommentarsporet, kan vi henvise til denne side:
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/biodiversitet/naturnationalparker/
Nogle uddrag fra teksten:
Der går allerede dyr frit i naturen mange steder i Danmark hele året rundt. Der går eksempelvis bisonokser i Almindingen på Bornholm, vilde heste og køer på Langeland og elge i Lille Vildmose.

Der findes ifølge Aarhus Universitet cirka 85 projekter med helårsgræsning. De fleste af områderne er under 100 hektar og fylder i alt cirka 0,35 procent af Danmarks areal.

Det nye ved naturnationalparkerne er, at områderne bliver større, så der er plads til, at de græssende dyr kan have et naturligt liv, og økosystemerne kan få endnu mere plads til at udfolde sig. De 15 naturnationalparker forventes at ville fylde mellem 0,5 og 2 procent af arealet. Til sammenligning fylder produktionsskove 6 procent, byerne og vejene fylder ca. 10 procent og landbrug ca. 60 procent.

Ingen dyr må sulte. Derfor er det fastlagt i loven om naturnationalparker, at der bliver pligt til et jævnligt tilsyn. Omfanget af tilsynet skal fastsættes med udgangspunkt i artens behov: Heste kan f.eks. have behov for hyppigere tilsyn end kvæg. Det er Fødevareministeriet, der fastsætter reglerne om tilsyn i den enkelte Naturnationalpark.
Vanrøgtede og udsultede dyr er dermed strengt ulovligt, og brud på dyrevelfærdsloven er strafbart, også hvis det sker i en naturnationalpark. Derfor skal antallet af dyr i en naturnationalpark altid tilpasses størrelsen på området og den tilgængelige føde.
Hvis dyrene mod forventning mangler føde, og deres helbred bringes i fare, skal der gribes ind – enten ved at fjerne dyr eller fodre.
Reglerne for tilsyn vil blive tilpasset de enkelte arter og områder, når beskrivelserne for hver naturnationalpark skal udarbejdes.

Kaj Edlund, 07-12-2021 20:42:19

Mange steder ude i naturen har man forbudt cykling, ride og løbe når der går kreaturer. Hvis ikke angriber kreaturerne den glade vandrer fra fortiden i nutiden....egentlig meget godt indlæg af Merethe, tror faktisk ikke politikerne, bureaukraterne og NGOerne forstår problemerne når naturen, mennesker og dyr mødes i "utopia"!


Hemmer , 07-12-2021 11:25:01

Det er dejligt at DN og DOF ikke ser en konflikt mellem aktivt foreningsliv og naturnationalparkerne. Men siden begge organisationer sidder i den nationale interessentgruppe, så er de også helt bekendt med at dette er i direkte modsætning til Friluftsrådet, DGI, DIF, DOF (orienteringsforbundet) og Dansk Rideforbund. Jeg betvivler ikke DN og DOF viden om naturen og fugle. Det ville klæde dem, og miljøministeren, heller ikke at betvivle de udfordringer som en samstemmende gruppe af friluftslivets organisationer peger på.
Henrik Grøn, 06-12-2021 20:30:46

Mens vi venter på, at brevskriverne viser bedre stil end mange politikere ved at svare på spørgsmålene, gives der et lille tip om at finde dagens udgave af hjerneforsker Peter Lund Madsens program hjernekassen på DRs hjemmeside. Hjernekassen sendes hver mandag kl. 9 på radioens P1, og havde denne gang skoven som tema, og det blev belyst af tre vidende gæster fra mange vinkler.
js, 06-12-2021 13:36:06

Hvad med os der bruger skoven som psykisk afstresning og har angst for løs kreatur
Hvor er der plads til os?
Kalle, 06-12-2021 06:07:19

Når man nu har set billeder fra andre naturnationalparker af udmagrede heste og kreaturer, som kan få lov at dø en laangsom død, så klinger det meget hult i mine ører, når der skrives: “Der bliver derfor ikke tale om en forringelse af dyrevelfærden”
Der pointeres “at der bliver ført tilsyn med dyrene, ligesom man vil fodre dyrene eller flytte dem, hvis det bliver nødvendigt”
Hvor ofte vil der være tilsyn og hvilken slags tilsyn? Er det på individ- eller bestandniveau?
Hvem vurderer, hvornår det er nødvendigt at fodre?
Hvor længe skal dyrene sulte, før der fodres?
Havde det været en landmand, som holdt dyr på samme måde som f.eks. Mols laboratoriet, ville han/hun heldigvis få kæmpe bøde samt frakendt retten til at holde dyr.
Hvorfor gælder dyrevelfærdsloven ikke for dyr udsat/indsat bag hegn i naturnationalparker?
Merethe, 05-12-2021 23:28:10


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat: Der skal være en læge til alle, men stråmandsklinikker er en farlig vej
Debat
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Theresa Berg Andersen: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Læserbrev: Lægens tag selv bord
Debat
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Læserbrev: Et levende kulturliv i Hobro: Giv Himmerlands Teater et markant løft
Debat
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Læserbrev: Ældre og borgere med handicap skal ikke spilles ud mod hinanden
Debat
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Danmarks Naturfredningsforening: 13 års ulovlig miljøadministration i Mariagerfjord Kommune må stoppe nu!
Debat
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat: Vis vores bundtrawlsfiskere noget respekt
Debat
EU vedtager lov om planteforædling
EU vedtager lov om planteforædling
Debat
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
LandboNord: Få råd til fremtiden og udnyt dine ressourcer
Debat
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev