Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hjemmearbejde giver uventet overvægt

Danmarkidag
Lørdag 23. maj 2020 kl. 12:41

Hjemmearbejde giver uventet overvægt
Foto: PR


.
Mange arbejdspladser har været lukket ned, og tusindvis af ansatte har oprettet hjemmekontor. Lokale diætister har haft travlt med at vejlede folk til at holde vægten under hjemmearbejdet.

Mennesker er vanedyr, og når vi kommer ud af vores automatiserede hverdag, bliver vores dømmekraft og selvkontrol sat på prøve. I løbet ad de seneste uger har mange haft skiftet de vante arbejdsrammer på kontoret ud med dagligstuen eller køkkenet, og dermed opstår nye udfordringer, blandt andet i form af mindre kalorieforbrænding og for nem adgang til køleskabet og slikskuffen. Det mærkes tydeligt hos Diætister, hvor telefonerne i disse dage gløder i takt med, at de første par ugers hjemsendelse er ved at blive synlige på sidebenene.

– Er man stresset, nervøs eller trist, så har mange en tendens til at spise, hvilket er et tegn på, at man mangler overskud. Når vi samtidig befinder os i en noget særlig situation med corona og usikker jobsituation på dagsordenen, så kommer det hurtigt til udtryk i vores daglige kalorieindtag. Især når køleskabet pludselig er blevet lettere tilgængeligt, udtaler Camilla Tøstesen, der er klinisk diætist hos DiætistHuset i Randers.

Ny situation, nye vaner
Hvis man vil undgå, at vægten stiger under hjemmearbejdet, skal man ifølge Camilla Tøstesen sætte ind med faste regler for dagens måltider og fokusere på, hvad man putter i munden.

– Ændrer hverdagen sig, bliver man også nødt til at ændre sine hverdagsvaner, herunder spisevaner, så man ikke bliver for vant til at gå i slikskuffen eller køleskabet, forklarer Camilla Tøstesen, som anbefaler fem små tricks til at få bedre styr på snacktrangen og hjemmets fristelser.

Udsæt dine behov: Når du får lyst til at spise noget usundt, så sæt alarmen på din telefon til at om ringe om 20 minutter, og beslut dig for, at du først må spise noget, når telefonen ringer. Så giver du din hjerne chancen for at nå at tænke rationelt og mærke efter, om du virkelig har brug for at spise lige nu, eller om det blot er fordi, du er rastløs.

Gør fristende madvarer ubekvemme: De fleste lader det visuelle styre deres spisevaner. Alene synet af mad kan give os lyst til at spise, så anbring fristelser i husets fjerneste hjørne, i kælderen eller i tøjskabet, så du kommer til at tænke på, om du fortsat kan passe dit tøj. Du kan også lægge slikket i postkassen, så du skal ud for at hente det.

Få nok søvn: Måske kender du følelsen af at trænge til noget sødt, når du for eksempel sidder foran fjernsynet om aftenen eller lige skal lave det sidste arbejde, som du er bagud med. I langt de fleste tilfælde skyldes trangen, at du er træt. Hvis du er i søvnunderskud, påvirker det din appetitregulering, og du bliver mere sulten i løbet at dagen.

Tænk 20 procent mindre: Undersøgelser viser, at folk kan spise 20 procent mindre, uden at de bemærker det fysisk. Så øs 20 procent mindre op på din tallerken, end du plejer. Omvendt kan du snyde øjet ved samtidig at lægge de 20 procent til i grøntsager, så det fortsat ser tilstrækkeligt ud på tallerkenen.

Faste spisetider: Sørg for at spise på faste tidspunkter, så hele dagen ikke bliver ét stort måltid. Det kan eksempelvis være morgenmad klokken 8, frokost klokken 12, snack klokken 15, aftensmad klokken 19 og snack klokken 21. Det hjælper maven til at vænne sig til, at der skal gå flere timer imellem hvert måltid - ligesom på en normal arbejdsdag.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev