Festivalen Danes N Dubs i Øster Hurup flyttes

Øster Hurup og omegn
Onsdag 8. april 2020 kl. 13:30

Festivalen Danes N Dubs i Øster Hurup flyttes
Foto: Danes N Dubs


Af Carina Kondrup

Bilfestivalen - der normalt afholdes i Fruerlundparken i uge 26 - har efter statsministerens pressemøde valgt at flytte festivalen til uge 36 i september.

Igennem de seneste 7 år har bilfestivallen Danes N Dubs været afholdt i uge 26, men er i år blevet nød til at flytte festivalen til uge 36 grundet den udmelding statsministeren kom med 6/4 i forbindelse med corona virus.

”Vi havde troet og håbet på at landet var åbnet nok op til at vi kunne afholde vores festival som vi plejer i uge 26. Desværre gik det ikke som håbet og vi skulle vælge mellem at aflyse eller flytte til en dato efter august” siger Jeppe Möller formand DUB Event Denmark og fortsætter:

”Festivalen vil blive afholdt som den plejer, dog vil der komme en ny udfordring med vejret, da det er en koldere årstid, som vi må se om kan løses på en god måde. Dem der allerede, har købt billet og som ikke kan deltage i september regner vi med at kunne refundere billetter til så snart vi har været i dialog med vores billetudbyder”

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.