En sommerhilsen fra erhvervsplaymakeren

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 25. juni 2020 kl. 20:55

En sommerhilsen fra erhvervsplaymakeren
Erhvervsplaymaker Peter Bertelsen


Af Carina Kondrup

Erhversplaymaker Peter Bertelsen har netop udsendt en sommerhilsen til det lokale erhvervsliv. Peter fortæller :

Skoleåret 2019/20 bød udover corona-lockdown på en masse spændende uddannelsesorienterede aktiviteter for elever på alle klassetrin i skolerne i Mariagerfjord Kommune.

I Projekt Samspil med succes (SMS), flere unge i erhvervsuddannelserne havde vi blandt andet 70 klasser ude på læringsbesøg ved lokale virksomheder. Læringsbesøg er besøg, hvor eleverne får indblik i hvor mange spændende uddannelser og jobfunktioner, der findes lokalt.

Eleverne bruger læringsbesøgene til at arbejde med deres uddannelsesønske og besøgene er med til, at eleverne har nemmere ved at træffe valg om en ungdomsuddannelse. Valget om ungdomsuddannelse kan ligge lige rundt om hjørnet eller ligge lidt længere væk, alt efter hvilket trin den enkelte elev er på.

Vi vil inden så længe begynde at kontakte både virksomheder, som vi allerede har aftaler med, og virksomheder som vi gerne vil have kontakt og dialog med.

2020 har stået i Coronaens tegn og har for hele samfundet haft betydelig indvirkning på både hverdag og drift for mange. Det har vi også stor forståelse for og det vil formodentlig også betyde, at nogle af vores virksomhedssamarbejder enten bliver suspenderet eller udskudt grundet virksomhedens ståsted lige nu.

I Mariagerfjord Kommune åbner skolerne igen efter sommerferien og er forhåbentlig klar til et godt og lærerigt skoleår. I Mariagerfjord Kommune arbejder vi målrettet med at få de unges øjne op for alle de spændende uddannelses- og jobmuligheder, der findes lokalt. Det skulle gerne på sigt hjælpe jer i rekrutteringsøjemed.

Derfor håber vi, at I - som virksomhed - vil overveje at støtte op om det kommunale projekt og vil åbne virksomheden for nysgerrige unge, som skal have et indblik i det arbejdsmarked, som de skal forholde sig

Ps. I Mariagerfjord kommune valgte 29,7 % af de unge, som forlader folkeskolen en erhvervsuddannelse nu her til sommer mod et landstal på 19,9 %.

Regeringens mål om at 30 % af alle unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, er lige omkring hjørnet for Mariagerfjord Kommune, men i Mariagerfjord Kommune skal vi videre, vi skal videre, så i får adgang til unge som vil jeres uddannelser og virksomheder.

At være en del af Projekt SMS er ikke nogen dum start for rekruttering af unge.

Kontakt gerne erhvervsplaymakeren eller giv ham 30 minutter af jeres tid, når han kontakter dig eller din virksomhed.

På vegne af Projekt Samspil med succes, flere unge i erhvervsuddannelserne

Erhvervsplaymaker Peter Bertelsen Tlf. 24944240

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.