Annonce
Del på Facebook   Print siden

DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet

Danmarkidag
Fredag 7. august 2020 kl. 22:00

DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

For mange idrætsarrangementer har det stor betydning, om man må være 100 eller 200. Og med den seneste udvikling ser Danmarks Idrætsforbund med stigende bekymring på corona-situationen.

Forskellen på 100 og 200 er i flere tilfælde afgørende for, om et stævne eller et mesterskab kan gennemføres i praksis. Derfor er det lidt af en bét for mange forbund og foreninger landet over, at corona-situationen alligevel ikke tillader, at forsamlingsforbuddet hæves på nuværende tidspunkt.

"Vi har naturligvis respekt for situationen og har ligesom mange andre med stigende bekymring fulgt udviklingen. Men det er da brandærgerligt. Vi har i idrætten virkelig lagt os i selen for at opfylde alle retningslinjer og for at gennemføre arrangementer trygt og ansvarligt - både ude i foreningerne og på sommercamps og til kampe med tilskuere, hvor der er dispensation fra det gældende forsamlingsforbud".

Det siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund.

Han forudser, at flere foreninger nu må til at lave om på deres arrangementer eller måske helt aflyse dem.

"Derfor sender jeg et kæmpe skulderklap til alle dem, som ude i idrætslivet knokler frivilligt med at planlægge og gennemføre idrætsarrangementer ansvarligt og corona-sikkert. Det er må mange måder en svær tid at navigere i" siger han.

Vigtige forhandlinger forude

Lige nu imødeser Danmarks Idrætsforbund med spænding de kommende forhandlinger om fase fire og rammerne for de større fælles arrangementer.

Foreningerne bag mange af de store motionsevents rundt omkring i landet rammes nemlig hårdt af de manglende indtægter, og situationen bliver naturligvis mere og mere alvorlig, jo længere tid der går.

"For mange foreninger udgør indtægterne fra de større arrangementer en stor del af driften og har dermed betydning for livet i lokalområdet. Og pt. er der ikke kompensationsmuligheder for tabte indtægter fra de større arrangementer. Også flere ligaklubber i fx håndbold og ishockey kan blive truet på deres eksistens, hvis corona-situationen ikke muliggør, at loftet på 500 tilskuere kan hæves" fastslår Morten Mølholm Hansen.

"Vi vil fortsat agere ansvarligt og tage corona-situationen alvorligt, men hvis den ikke muliggør lempelser ift. forsamlingsforbuddene, så er vi klar til at gå i konstruktiv dialog med politikerne om kompensationsordninger" siger han.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev