Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danskerne bakker op om fremrykning af kommunale byggerier

Mariagerfjord og omegn
Mandag 6. april 2020 kl. 19:00

Danskerne bakker op om fremrykning af kommunale byggerier
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Kommunerne bør fremrykke investeringer i byggerier og veje, mens offentlige institutioner og arbejdspladser er lukket på grund af coronavirus, svarer et flertal af danskerne i en ny spørgeundersøgelse.

Dansk Byggeri opfordrer kommunerne til hurtigt at sende opgaverne videre til virksomhederne, så flest mulige medarbejdere undgår at blive sendt hjem.

69 procent af danskerne mener, at kommunerne i højere grad bør investere i fx renovering af børnehaver og skoler eller ny asfalt på vejene, nu hvor dele af det offentlige Danmark er lukket. Hver fjerde mener, at kommunerne i meget højere grad bør investere under coronakrisen.

Det viser en ny spørgeundersøgelse, som analysebureauet Opeepl Denmark har foretaget for Dansk Byggeri.

- Kommunerne har bred opbakning fra både politikerne og danskerne generelt til at fremrykke investeringer og dermed hjælpe med at holde gang i hjulene, mens det kommunale Danmark er delvist lukket. Nu er det op til landets 98 kommuner at fremrykke byggeprojekter og vurdere, hvor det er fornuftigt fx at renovere, nu hvor skolen, børnehaven eller rådhuset alligevel står tomt, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius og tilføjer:

- Hurtig hjælp er afgørende for, hvorvidt mange virksomheder skal sende deres medarbejdere ud på en opgave eller hjem. Hastighed er derfor en vigtig faktor, når kommunerne går til opgaven.

I alt har 1.000 personer i aldersgruppen 18-80 år deltaget i spørgeundersøgelsen. I svarene kan man se, at jo ældre danskerne er, i jo højere grad mener de, at investeringerne skal fremrykkes.

- Det er den helt rigtige beslutning, at Folketinget har besluttet at ophæve anlægsloftet i år og dermed lade det være op til kommunerne selv at bestemme, hvad de har brug for at bygge og renovere. I krisetider er offentlige investeringer en god måde at få gang i væksten igen, det har vi set tidligere, og jo ældre man er, jo flere gange har man oplevet, at det virker, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev