Borgermøde i Als - om molen og Flouen.

Hadsund og omegn
Torsdag 8. april 2021 kl. 16:00

Borgermøde i Als - om molen og Flouen.
Projekt billede


Af Klaus Hansen

Efter 4 års arbejde i forskellige arbejdsgrupper inviterer Als i Aktion til borgermøde om resultaterne af arbejdet. Den primære interesse hos de fleste vil uden tvivl være at høre om planerne for molen og området ved Flouen.

Der indgår da også markante nyskabelser i forslagene!
For eksempel indgår begrebet Kilometermolen i forslaget. Det er en ny mole eller bro, som skal erstatte den nuværende gamle og ret forfaldne mole.

Endvidere indgår der ændringer af midtbyen, så Flouen får en langt mere central og indbydende placering i hele bybilledet.

Arbejdsgruppen er i en proces, og derfor er det også vigtigt at understrege, at det ikke er færdige løsninger, der fremlægges, men ideskitser, som skal videreudvikles på baggrund af resultaterne af borgermødet og af samarbejdet med fonde samt Mariagerfjord kommune.

Arbejdsgruppen har gennem lang tid ønsket at afholde et fysisk borgermøde, men det lader sig ikke gøre inden for den nærmeste fremtid. Det er imidlertid vigtigt for arbejdsgruppen, at fremlægge projekterne og få mulighed for at høre borgernes reaktioner, da styregruppen for Als I Aktion og Rådgivere skal fremlægge projektet for Byrådet i Mariagerfjord Kommune, derfor afvikles borgermødet den 15.4. kl 19.00 som et virtuelt møde.

Projekt billeder:






Gå ind på www.alsby.dk for at klikke dig ind på mødet – og studer i øvrigt folderen som er blevet omdelt som optakt til mødet.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.